Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

25. juni 2025 12:11

8 års fængsel for drabsforsøg i Gladsaxe

26-årig mand idømt markant straf for drabsforsøg, vold, grov vold og trusler

Glostrup Ret, Københavns Vestegns Politi

Foto: Rigspolitiet

En 26-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt otte års fængsel for drabsforsøg, vold, grov vold og trusler mod en tidligere kæreste.

 

Drabsforsøget fandt sted den 7. november 2023 i Gladsaxe, hvor manden lokkede den forurettede kvinde i baghold og forsøgte at dræbe hende med en kniv.

 

Manden blev efterlyst, og på baggrund af efterforskning blev han anholdt lidt over en uge efter drabsforsøget. Han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, og han har siden været varetægtsfængslet.

 

Retten fandt det bevist, at den 26-årige i perioden forud for drabsforsøget havde udsat kvinden for gentagne tilfælde af vold, grov vold og trusler, mens de to var i et forhold.

 

”De otte års fængsel er en markant straf – ikke mindst fordi retten har lagt vægt på, at 6,5 år alene er for drabsforsøget,” siger anklager Maiken Ahrenkiel.

 

Manden udtog sig betænkningstid i forhold til evt anke til landretten, da dommen faldt mandag.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. april 2026

Københavns Vestegns Politi

Undersøgelse af dødsfald overgivet til DUP

Undersøgelse af dødsfald overgivet til DUP.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning

En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.