Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

26. marts 2026 12:46

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning


En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.

Retslogo og politibil

Frihedsberøvelsen fandt sted den 8. marts 2025 og strakte sig over adskillige timer, hvor kvinden blev flyttet rundt mellem flere adresser.

De seks dømte blev instrueret af et kriminelt narkonetværk, som opererede skjult, om at afpresse og frihedsberøve deres offer til at betale en gæld, som først var omkring 30.000 kroner men som hurtigt steg til 100.000 kroner.

Politiet blev involveret efter en af de dømte, en 30-årig kvinde, havde opsøgt den frihedsberøvedes familie for at få penge. Denne kvinde blev anholdt om morgenen, og politiet indledte en omfattende efterforsknings- og eftersøgningsoperation, som hen under aften førte til befrielse af kvinden i en lejlighed i Hvidovre.

Her anholdt politiet en 32-årig mand fra Østrig, som desuden blev dømt for voldtægt og ydmygelsesvold mod den frihedsberøvede kvinde.

I de efterfølgende uger førte videre efterforskning til anholdelse af de øvrige fire udførende gerningsmænd.

I dag har Retten i Glostrup dømt alle seks for hver deres roller i frihedsberøvelsen og afpresningen. Alle nægter og ankede dommen. 

”Der er ingen tvivl om, at hun er udsat for grove forbrydelser – særligt af den ene gerningsmand – og har frygtet det værste. Jeg vil gerne rose familien for at involvere politiet – det betød, at hun blev fundet,” siger specialanklager Martin Stassen.

Den 32-årige østrigske statsborger fik 5½ års fængsel og blev udvist for bestandig af Danmark. Han er fortsat fængslet efter dommen.
I hans straf indgik et andet forhold, hvor han blev dømt for at grov vold, blufærdighedskrænkelser og trusler mod en anden kvinde i Glostrup seks dage tidligere.

Den 30-årige kvinde og en 24-årig mand fik hhv. 1 års fængsel og 1½ års fængsel for deres roller. De blev i øvrigt dømt for handel med 60 gram kokain ved en anden lejlighed.

De tre øvrige mænd på 21, 24 og 30 år fik hhv. 1 år, 9 måneder og 6 måneders fængsel for hver deres rolle i frihedsberøvelsen og afpresningen.

Det er ikke lykkedes at finde frem til dem, som stod bag med instruktioner.
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

24. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre

13. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel for svindel af ældre kvinde

En 32-årig kvinde er her til eftermiddag blevet dømt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed ved at have svindlet en ældre kvinde for mindst 4,3 millioner kroner.