Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

26. marts 2026 14:30

Far forvoldte sit spædbarns død

En 30-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt syv års fængsel for vold af særlig farlig karakter med døden til følge mod sin to måneder gamle søn.

Retslogo Glostrup

Sagen vedrører en hændelse den 26. januar 2025 i mandens lejlighed i Måløv, hvor barnet om aftenen blev kørt til hospitalet i kritisk tilstand med lægeambulance, som den tiltalte selv havde tilkaldt.

Hospitalspersonalet fandt barnets skader mistænkelige og vurderede, at de var opstået efter vold. Politiet blev derfor tilkaldt.

Den 30-årige far blev anholdt samme aften og varetægtsfængslet dagen efter ved Retten i Glostrup.

Barnet afgik ved døden tre dage senere som følge af hovedtraumer efter vold.

Den tiltalte har under sagen nægtet vold og forklaret, at barnets skader opstod i forbindelse med et uheld i hjemmet.

”Anklagemyndigheden har tiltalt faren for at øve en særlig farlig vold mod barnet, og det samme har nævningetinget fundet ham skyldig i. De har samtidig afvist, at der var tale om et uheld,” siger specialanklager Rasmus Kim Petersen, Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

Retten idømte den 30-årige syv års ubetinget fængsel. Han er fortsat fængslet efter dommen og har anket straffens udmåling. 

I straffen indgik desuden en dom for at have videreført en forening, som blev forbudt den 22. maj 2024, fordi han i oktober 2024 ved Retten i Glostrup mødte op iført en kasket med kendetegn for den forbudte forening. En overtrædelse af den karakter takserer retten normalt til 40 dages fængsel. 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel til seks personer for frihedsberøvelse og afpresning

En kvinde og fem mænd i alderen 21 til 32 år er alle idømt mellem 6 måneder og 5½ års fængsel for at have medvirket til at frihedsberøve en kvinde i 30’erne og afpresset hende for at få hende til at betale 100.000 kroner.

24. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre

13. marts 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængsel for svindel af ældre kvinde

En 32-årig kvinde er her til eftermiddag blevet dømt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed ved at have svindlet en ældre kvinde for mindst 4,3 millioner kroner.