Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

24. marts 2026 16:02

21-årig idømt anbringelse for drab

En 21-årig mand er ved Retten i Glostrup idømt tidsubestemt anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling for drab på en jævnaldrende mand i Hvidovre

Glostrup Ret, Københavns Vestegns Politi

Foto: Rigspolitiet

Drabet fandt sted i en lejlighed i Hvidovre i tidsrummet omkring midnat mellem den 2. og 3. januar 2025, hvor den forurettede blev dræbt med et stort antal knivstik og hug med en machete.

 

På grund af støj fra lejligheden havde naboer alarmeret politiet, som hurtigt kom til stedet. Her fandt betjentene den nu dømte liggende på jorden foran etageejendommen hårdt kvæstet efter et fald fra lejligheden på 3. sal. Efter at have opbrudt døren ind til lejligheden fandt politiet drabsofret.

 

Retten i Glostrup har i dag idømt den 21-årige anbringelse på en sikret psykiatrisk afdeling uden længstetid.

 

”Den nu dømte har hævdet, at drabet skete i selvforsvar. Den forklaring tilsidesatte retten fuldstændig og fulgte anklagemyndighedens påstand om, at han havde til hensigt at slå ihjel og skulle idømmes anbringelse,” siger anklager Maiken Ahrenkiel.

 

Den dømte har anket dommen til landsretten.


Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

8. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Efterlyser vidner efter skud i Ishøj

Lidt over midnat natten til i dag rykkede politiet talstærkt ud til anmeldelse om skud i haveforeningen Ishøjgård.

7. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet indfører visitationszone ved fodboldkamp mellem Brøndby og AGF

Københavns Vestegns Politi indfører søndag en visitationszone omkring Brøndby Stadion i forbindelse med fodboldkampen mellem Brøndby IF og AGF.

5. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Tiltalt for drab på barn

En 32-årig mand er tiltalt for drab på en 2-årig dreng i Høje Gladsaxe i december 2025.