Spring til hovedindhold

Forslag

Energi, it og tele

Samfundet er afhængigt af strøm, telefonforbindelser og internet. Derfor kan det få konsekvenser i hele samfundet, hvis systemerne svigter.

Om energi-, it- og telenedbrud og hvad du kan gøre

En strømafbrydelse vil normalt kun vare i kort tid, men kan kan vare op til flere dage. Du har selv ansvaret for, at du kan klare dig uden strøm i perioden.

 

Ved længerevarende strømsvigt kan også mobiltelefonnettet gå ned. Også fastnettelefoner kan bliver ramt, hvis de kører over et centralt omstillingsbord, eller hvis der er tale om trådløse telefoner. Heller ikke IP-/bredbåndstelefoni vil virke.

 

Men har du mobiltelefoner og power-banks, der er opladte, så vil du i langt de fleste tilfælde stadig kunne holde dig orienteret. Har du oplader, der passer til bilen, så forbedrer du dine muligheder yderligere. 

 

Hvis du samtidigt sørger for at have lommelygte og batteridrevet radio, samt ekstra batterier og stearinlys og tændstikker i huset, så er det endnu bedre rustet til at håndtere en strømafbrydelse. Sørg også for at hjælpe hinanden – del jeres viden og ressourcer indtil strømmen kommer igen.

 
  • Find ud af, om det kun er din egen bolig, der er ramt. Tjek for eksempel, om naboen har strøm.
  • Undersøg om strømafbrydelsen skyldes dine egne sikringer eller HPFI-/HFI-anlæg, hvis strømmen kun er gået hos dig selv.
  • Informer det lokale elselskab om fejlen, hvis dine sikringer eller HPFI-/HFI-anlæg ikke er årsagen til strømafbrydelsen, eller hvis strømmen er gået i dit nærområde.
  • Undersøg, om du fortsat har varme, vand, telefon- og internetforbindelse.
  • Spar på batterier i fx din mobiltelefon og i din bærbare pc. Du ved ikke, hvornår du igen kan genoplade batterierne.
  • Følg med via medierne og hjemmesider for at høre, hvilke anvisninger, der er fra myndighederne og dit energiselskab.
  • Lyt til DR P4 på en batteridreven radio eller bilradio. P4 informerer om strømsvigtets udbredelse, varighed og årsag.
  • Brug evt. din smartphone til at gå på nettet. Men brug den ikke mere end højst nødvendigt for ikke at overbelaste telenettet.
  • Sørg for at have de vigtigste telefonnumre skrevet ned på papir, hvis din mobil løber tør for strøm.
  • Vær opmærksom på mennesker i dit nabolag eller omgangskreds, som har behov for hjælp.
  • Tjek, at der ikke er tændte elektriske apparater, der burde være slukket, fx kogeplader og strygejern.
  • Undersøg, om køleskab og fryser kører, og - hvis strømafbrydelsen har været langvarig - om der er sket skader på dine madvarer.

Telefonnettet kan blive overbelastet. Brug kun din mobiltelefon til livsvigtige samtaler, når det sker. Har du svært ved at komme igennem, så prøv at sende en sms, men vær opmærksom på, at den kan være lang tid undervejs.

Undgå så vidt muligt at forsøge at gå på nettet fra smartphones o.l. Brug evt. åbne Wi-Fi-netværk, hvis det er muligt. Kan du få adgang til internettet, så brug evt. sociale medier til at informere dine pårørende om, at du er ok.

Det kan også hænde, at et nedbrud på telefonnettet hos en eller flere teleoperatører betyder, at du ikke kan foretage og modtage opkald og heller ikke kan ringe til alarmcentralen på 112 på normal vis.

Vi anbefaler, at du følger anvisninger fra teleoperatører og/eller myndigheder på fx hjemmesider, nyhedsmedier, radio, tv og sociale medier.

Afhængigt af nedbruddets omstændigheder kan du forsøge at ringe 112 på en af følgende måder:

 

  • Ring 112 som normalt
  • Genstart din mobiltelefon og undlad at indtaste din pinkode, ring herefter 112
  • Sæt din mobiltelefon på flytilstand og ring 112
  • Ring 112 fra en fastnettelefon
  • Tag SIM-kortet ud af mobiltelefonen eller deaktivér e-SIM, og ring 112
  • Find en person, der har en anden teleoperatør end din egen for at se, om depersonen kan opnå kontakt med sin telefon
  • Søg mod nærmeste bemandede politistation, brandstation eller sygehus.

Du skal kun ringe 112, hvis du har akut behov for en ambulance, brandvæsen og/eller politi.

Computere og internettet bliver hele tiden udfordret af hackerangreb og skadelig software, fx virusangreb. Jo mere digitaliseret samfundet bliver, jo større er også de potentielle risici.

 

Et større it-nedbrud kan have forskellige konsekvenser. Det afhænger af typen af nedbrud, hvilke sektorer, der rammes, og hvor længe nedbruddet varer.

 

Et omfattende hacker- eller virusangreb kan fx betyde, at du ikke længere kan benytte din e-mail og internetbaserede selvbetjeningsløsninger, din netbank eller andre betalingsløsninger, eller at strømforsyningen sætter ud.

 

En anden konsekvens kan være, at computerne i en offentlig myndighed eller i en privat virksomhed i en periode ikke kan fungere. Hackerangrebet kan også bruges til bevidst at sprede misinformation eller røbe fortrolige oplysninger.