Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

10. april 2024 10:31

To efterlyste i sag om drabsforsøg er nu anholdt

De to mænd, som Midt- og Vestjyllands Politi har ledt efter, siden en 22-årig mand den 20. marts blev skudt i det centrale Herning, er nu anholdt. De vil klokken 13.00 i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning sigtet for drabsforsøg.

To mænd på henholdsvis 19 og 20 år har i tre uger holdt sig skjult, siden de onsdag aften den 20. marts 2024 deltog i det, politiet opfatter som et internt opgør i det kriminelle miljø i Herning. Her blev en 22-årig mand ramt af skud.

I alt fire mænd deltog i opgøret. En 20-årig mand blev anholdt den efterfølgende dag, og tidligt i morges, onsdag den 10. april 2024, kunne politiet så anholde de sidste to.

Mændene vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning. Grundlovsforhøret ventes afholdt for lukkede døre.

Den 22-årige mand, der blev ramt af skud, er fortsat indlagt på hospitalet. Også han er sigtet for drabsforsøg.

Midt- og Vestjyllands Politi har fjernet efterlysningen af de to nu anholdte og opfordrer medier og andre, der har hjulpet ved at dele efterlysningen, til at gøre det samme.

 

Særligt til pressen

Midt- og Vestjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer. Der vil være mulighed for interview med anklageren efter grundlovsforhøret.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

4. november 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Endnu en anholdt i sag om drab på 21-årig kvinde

Midt- og Vestjyllands Politi har foretaget endnu en anholdelse i sagen om drab på en 21-årig kvinde i Herning i april.

29. oktober 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

Formodet flugtbilist fra påkørsel i Silkeborg anholdt og sigtet

En 38-årig mand er tirsdag anholdt og sigtet i sagen om påkørsel af en person i Silkeborg lørdag morgen.

28. oktober 2025

Midt- og Vestjyllands Politi

To mænd fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i sag om knivdrab

En 54-årig mand fra Herning blev natten til tirsdag anholdt og sigtet for drab på en 34-årig mand. Også en 29-årig mand er hårdt såret, men uden for livsfare. Både den 29-årige og den 54-årige vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning.