Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

29. oktober 2025 09:17

Formodet flugtbilist fra påkørsel i Silkeborg anholdt og sigtet

En 38-årig mand er tirsdag anholdt og sigtet i sagen om påkørsel af en person i Silkeborg lørdag morgen.

Lørdag morgen fandt en forbipasserende en død mand i vejkanten på Nordskovvej i Silkeborg. Det er politiets formodning, at manden er afgået ved døden efter at være blevet påkørt af en bil. Bilisten flygtede fra stedet.

Politiets efterforskning har ført til, at en 38-årig mand fra Silkeborg tirsdag blev anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab og for at være flygtet fra stedet. Den anholdte blev tirsdag eftermiddag afhørt og derefter løsladt. Anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke var grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør. Han er fortsat sigtet i sagen.

 

Efterlysning aflyst

Lørdag aften efterlyste Midt- og Vestjyllands Politi en sort bil og to personer, ligesom politiet opfordrede borgere til at tjekke eventuel videoovervågning fra Frederiksberggade.

Efterlysningen er ikke længere relevant, og Midt- og Vestjyllands Politi har derfor slettet efterlysningen. Vi beder medier og andre, der har delt efterlysningen, om at gøre det samme.

Af hensyn til den videre efterforskning har politiet ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

2. maj 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

En 47-årig mand anholdt på villavej i Skive

Siden omkring klokken 14.45 har Midt- og Vestjyllands Politi været til stede på en adresse i Skive. Indsatsen er nu afsluttet, og en 47-årig mand er anholdt.

1. maj 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Over 100 års fængsel i kæmpestor narkosag

I denne uge faldt den endelige dom ved landsretten i sidste del af en sag om indsmugling af i alt 381 kilo amfetamin. En hollandsk mand blev idømt ti års fængsel for sin rolle, og i sagskomplekset som helhed er der afsagt domme på i alt 118 års fængsel.

28. april 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

38-årig dømt for knivoverfald på asylant

En 38-årig mand er fundet skyldig i grov vold med døden til følge. Den 12. juli 2025 stak han en 32-årig mand med kniv på Holstebro Asylcenter.