Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

1. april 2025 09:09

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 1. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 31. marts 2025 kl. 07.00 til 1. april 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Østervang, Svallerup, Kalundborg

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Strandlindevej, Køge
Strøby Bygade, Strøby
Kløvervej, Jyllinge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Maglegårdsvej, Roskilde
Morelhaven, Køge

 

Eftersættelse af bil - Eskebjergvej, Kalundborg

Kl 08.46 blev en patrulje opmærksom på en hvid varevogn, som man ønskede at bringe til standsning. Køretøjet valgte dog at fortsætte kørslen gennem flere af de små byer i området. Patruljen kunne se, hvordan flere personer valgte at springe for livet, da bilen kom kørende. Der blev undervejs registreret flere tilfælde af så høj fart, at det betragtes som vanvidskørsel og der blev i et tilfælde også kørt over for rødt. I krydset Strandvej/Havnevej lykkedes det at få standset varebilen, efter at den havde ramt en sten, der kilede sig fast inde under bilen. Den 29-årige mand, som var chauffør, blev sigtet for at køre uden kørekort, for at være påvirket af euforiserende stoffer og for vanvidskørsel. I bilen blev der desuden fundet en kniv. Bilen viste sig at være stjålet og den havde fået påmonteret stjålne nummerplader.

Mistænkeligt forhold - Tøxensvej, Køge

Kl 12.53 fik politiet anmeldelse om, at der ved en villa var set to mistænkelige mænd i en have, mens en tredje sad uden for huset og ventede i en ladcykel. Politiet kom frem og fik fat i de pågældende og det viste sig, at der blot var tale om håndværkere, der var på stedet i lovligt ærinde og at beboeren i øvrigt var hjemme. Politiet vil dog alligevel gerne kvittere for, at borgerne er opmærksomme og tager kontakt til os, når de ser noget mistænkeligt. Opmærksomme borgere er det bedste værn mod indbrudstyve.

Kontrol af madbude - Ringstedgade, Roskilde

Kl 13.55 var politiets udlændingeafdeling på kontrol ved McDonalds-restauranten for at undersøge om de personer, der arbejdede som bude for et madudbringningsfirma, havde de nødvendige arbejds- og opholdstilladelser. I alt blev ni bude kontrolleret og alle havde orden i deres papirer.

Udenlandsk butikstyv på rundtur - Jernbanegade, Køge

kl. 15.29 blev en 39-årig mand fra Rumænien stoppet i en tøjbutik på Jernbanegade, hvor han havde stjålet. Ved en gennemgang af tyvens taske blev fundet tyvekoster fra yderlige tre tøjbutikker i byen. En patrulje kørte til stedet, hvor den 39-årige blev anholdt og sigtet for tyveri af tøj for i alt 2100 kr. Han blev tage med på politistationen til afhøring med tolk. Ud på aftenen blev han løsladt, men vil senere høre mere i sagen.

Ældresvindler forsvandt med dankort - Kildeåsen, Ringsted

Kl. 17.20 anmeldte en kvinde i 80´erne, at hun omkring kl. 13.00 var blevet ringet op af en mand med accent, som sagde han ringede fra banken. Kvinden konto skulle ifølge manden været ved at blive lænset af en person i Spanien. Kort efter ankom en "tekniker" til kvinden hjem på Kildeåsen i Ringsted, som skulle se kvindens kort. Under påskud af at skulle tjekke noget i bilen tog han kortet med sig, men kom ikke tilbage. Kvinden fik spærret kortet hurtigt inden der umiddelbart blev hævet penge.

Den falske tekniker beskrives som: Mand 18-25 år, 170 cm høj, spinkel af bygn, lys i huden, sort kort hår som var kort i siderne og længere på toppen. Talte dansk med accent.
Politiet hører gerne fra vidner, som har bemærket den beskrevne mand omkring Kildeåsen i Ringsted omkring kl. 13.00 mandag. Ring til politiet på tlf. 114.

Røveri - Maglegårdsvej, Roskilde

Kl 17.34 bliver politiet tilkaldt til en parkeringsplads, hvor tre mænd havde været udsat for et røveri. En mand var kommet gående hen til dem og havde krævet at få penge eller smykker, mens han fremviste en pistollignende genstand. En af de tre forurettede tog dog fat i pistolen for at vriste den fra gerningsmanden. Pistolen røg i den forbindelse hen ad jorden. I den tumult, der efterfølgende opstod, lykkedes det gerningsmanden at knuse en rude ind til en af de forurettedes biler og tage en guldkæde og et ur, som lå i bilen, hvorefter han løb fra stedet.

Flere patruljer blev sendt til stedet og de fandt kort efter en mistænkt, en 17-årig mand fra Brønshøj, i området. Manden erkendte røveri og tyveri. Ved søg med politihunde blev pistolen efterfølgende fundet og det viste sig, at der var tale om en hardball-pistol. Den 17-årige havde halskæden på sig og uret blev også fundet af politihundene i området. Det blev efterfølgende vurderet, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle den 17-årige, men hans sad vil komme for retten på et senere tidspunkt. De tre forurettede var tre mænd på 19, 25 og 24 år fra hhv København, Aalborg og Helsingør.

Fræk dankorttyv - Stevnsvej, Strøby Egede, Køge - Stevns

Kl. 18.47 anmeldte en ældre mand fra Rødvig, at han i lørdags lige over middag havde tanket sin bil ved en tankstation på Stevnsvej. Hans dankort lå på benzinstanderen mens han tankede, men da han var færdig var kortet væk. Den ældre mands kone sad i bilen under tankningen, og hun havde bemærket to drenge på knallert, som var på tanken. Hun havde set, at den ene dreng tog noget fra standeren, inden de kørte herefter væk fra stedet. Parret fik hurtigt spærret kortet, så der blev ikke hævet penge fra kortet.

Fogedsag gav fund af våben og stoffer - Kirke-Hyllinge, Lejre

Kl 01.44 var en patrulje forbi en adresse for at se om husets beboer var hjemme, da vedkommende var søgt til fogeden og derfor skulle anholdes. Da patruljen så sig omkring, så lå der en klump hash på en skænk sammen med et par tomme såkaldte pølsemandsposer. Manden blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer og en videre ransagning af huset førte også til, at der blev fundet en peberspray og en machete. Manden blev derfor også sigtet efter knivloven og våbenloven, og han blev taget med på stationen. Her til formiddag vil han blive fremstillet for fogedretten, og han kan forvente at høre mere fra politiet i sine sager senere. 

Politiet tager løbende på besøg hos de personer, der har udestående med fogeden. Sørg derfor selv for at få lavet en aftale med fogedretten, før politiet kommer forbi på et ubelejligt tidspunkt! I alt tre personer er i det forgange døgn blevet anholdt til fogeden i Midt- og Vestsjællands politikreds.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

28. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. maj 2025 kl. 07.00 til 28. maj 2025 kl. 07.00.

27. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 26. maj 2025 kl. 07.00 til 27. maj 2025 kl. 07.00.

26. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. maj 2025 kl. 07.00 til 26. maj 2025 kl. 07.00.