Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

18. marts 2025 08:28

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. marts 2025





​Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. marts 2025 kl. 07.00 til 18. marts 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ankeret, Vig

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Landervejen, Reersø Str., Gørlev

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Bastionen, Ringsted

Felten, Ringsted

Skelmosen, Greve

 

Graffiti – Gørlev Sj., Kalundborg

Politiet har modtaget flere anmeldelser om hærværk i form af graffiti i Gørlev. En boligejer i Jernbanegade har fået malet graffiti på en husfacade, og flere butikker, bl.a. en dagligvarebutik på Roevej, har også fået malet graffiti på flere facadevinduer.

 

Overvågningen på stedet viser, at det er sket natten mellem fredag og lørdag i den forgangne weekend. Politiet forsøger nu at finde frem til den eller de personer, der står bag graffitien. Personer med oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på telefon 114.

 

Brand i ventilationsanlæg – Kærup Parkvej, Ringsted

Kl. 11.29 modtog politiet en anmeldelse om en brand i en ventilationsskakt i en industribygning. Branden forårsagede stor røgudvikling. Brandvæsnet kom frem til stedet og fik kontrol over ilden og slukket ilden, der havde forårsaget brand- og sodskader i loftet over ventilationsskakten. Kl. 12.59 var politiet færdige på stedet.

 

Knallert indbragt efter sammenstød i trafikken – Køgevej/Østre Ringvej, Roskilde

Kl. 18.21 blev en bil, der holdt på Køgevej og ventede på at kunne svinge ind på Østre Ringvej påkørt af en knallert. Bilisten, en 33-årig mand fra Roskilde, forsøgte at gå i dialog med knallertføreren for at høre, om han var ok og for at udveksle oplysninger, da begge køretøjer havde skrammer efter sammenstødet.

 

Knallertføreren ønskede dog ikke at oplyse noget og kørte fra stedet. Bilisten tog resolut et billede af knallerten og kontaktede derefter politiet og forklarede hvad der var sket. En patrulje kunne takket være bilistens snarrådighed hurtigt finde frem til knallert og knallertfører. Føreren er en 27-årig mand fra Rumænien med adresse i Roskilde.

 

Knallerten blev indbragt til nærmere undersøgelse, da stelnummeret ikke fandtes i motorstyrelsens register eller politiets systemer. Derudover stemte stelnummer på knallert ikke overens med stelnummeret på forsikringspolicen. Disse forhold skal nu undersøges nærmere, og i den forbindelse skal det afgøres, om manden på knallerten skal sigtes for noget.

 

Humanitær eftersøgning –  Tølløse – Holbæk

Kl. 18.31 modtog politiet en anmeldelse om, at en 85-årig kvinde fra et plejehjem var forsvundet fra stedet. Da kvinden ikke kan tage vare på sig selv, ledte flere patruljer efter kvinden, ligesom trafikselskaber og taxaselskaber blev bedt om at være på udkig efter kvinden, der også blev efterlyst i pressen, hvor politiet bad borgere i området om at være opmærksomme. Der blev sat en drone op i forbindelse med eftersøgningen af kvinden. Kl. 21.03 blev den ældre kvinde fundet i god behold, og eftersøgningen blev indstillet.

 

Mand stjal værktøj til afmontering af alarmer – Klosterparks Allé, Ringsted

Kl. 18.10 blev en 40-årig mand fra Rumænien tilbageholdt af personalet i et varehus, da han havde stjålet et stykke værktøj, der bruges til at afmontere alarmer fra fx tøj. Manden er sigtet for tyveriet og er i politiets varetægt, mens det afklares, om han kan udvises af landet.

 

Narkopåvirket mand – Højby Hovedgade, Højby Sjælland – Odsherred

Kl. 18.40 standsede en patrulje en bil ført af en 30-årig lokal mand, der viste sig at være påvirket af narkotika. Manden blev sigtet for narkokørsel og blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Da manden var på vej for at afhente to mindreårige børn i sin bil, lavede patruljen en socialrapport til de sociale myndigheder. Manden blev løsladt efter at have fået udtaget en blodprøve. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Mand uden førerret anholdt – Klosterengen, Roskilde

Kl. 22.50 standsede en patrulje en bil for at foretage en rutinemæssig kontrol. Føreren af bilen, en 22-årig mand fra Kastrup, blev bedt om at blæse i alkometeret, hvilket han nægtede. Han blev derfor anholdt med henblik på at få udtaget en blodprøve, der skal påvise, om han var påvirket. Manden blev sigtet for ikke at have førerret til bilen. Han blev løsladt efterfølgende og kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.

 

Politiet øver sig

Tirsdag træner færdselsafdelingen eskortekørsel i tidsrummet kl. 7-16, hvor borgerne vil kunne opleve meget politi på vejene, bl.a. motorcykler. Træningen vil foregå på vejene i Greve, Roskilde, Risø. Svogerslev og Gadstrup.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

28. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. april 2025 kl. 07.00 til 28. april 2025 kl. 07.00.

25. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. april 2025 kl. 07.00 til 25. april 2025 kl. 07.00.

24. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. april 2025 kl. 07.00 til 24. april 2025 kl. 07.00.