Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

25. februar 2025 09:59

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. februar 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. februar 2025 kl. 07.00 til 25. februar 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Københavnsvej, Køge

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Fælledvej, Roskilde
Spanagervej, Bjæverskov

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Stationscentret, Roskilde
Sct. Bendtsgade, Ringsted
Gøgevænget, Havdrup
Teglovnsvej, Ringsted
Kaserne alle, Ringsted

Alvorligt uheld - Kalundborgvej, Snertinge - Kalundborg

Kl. 12.35 skete et uheld mellem en lastbil og en varebil i Snertinge. Varebilen, der blev ført af en 39-årig mand fra Spanien, kørte ud af en indkørsel ud for Favrbovej, og stødte i den forbindelse sammen med en lastbil, der kørte ad Kalundborgvej mod vest. Lastbilen kørte efter sammenstødet videre og ramte et el-skab og herefter ind i et buskads. Den 58-årige mandlige lastbilchauffør fra Odsherred slap uskadt.

Føreren af varebilen blev slynget ud af bilen og kom alvorligt til skade. Han måtte reddes fri, hvorefter han blev fløjet til behandling med lægehelikopteren. Hele vejen blev afspærret og busruter omlagt. Uheldsstedet undersøgt af en bilinspektør, og først omkring kl. 16 kunne vejen genåbnes. Den 39-årige blev senere meldt uden for livsfare.

Udlændingeafdelingen på kontrol - Roskilde og Greve
Mandag eftermiddag var udlændingeafdelingen på kontrol hos flere autoophuggere i Greve og Roskilde. Der blev truffet flere udlændinge under kontrollen, men alle havde papirer i orden.

Uheld i eftermiddagstrafikken - Cementvej, Solrød Strand

Kl. 16.11 skete et uheld på motorvejsbroen over Køge Bugt Motorvejen, da en bilist skulle svinge ned på motorvejen. Den 18-årige mand fra Ballerup kørte ad Cementvej mod sydøst, hvor han svingede til venstre ad tilkørselsrampen. Under svingningen stødte han sammen med en modkørende bilist, en 66-årig mand fra Karlslunde. Ingen kom noget til, men der var en ambulance fremme på stedet. Begge biler blev kørt væk efter et par timer. Politiet optog rapport, da der var mistanke om en vigepligtsforseelse.


Mand fik frarøvet taske - Jernbanevej, Ringsted

Kl. 16.12 anmeldte en 54-årig mand fra Ringsted, at han omkring kl. 12.30 havde fået taget sin taske, mens han ventede på bussen ved Ringsted Station omkring kl. 12.30. Tasken stod på jorden ved siden af ham, da to unge mænd henvendte sig til ham.

De beskrives som:
A: Mand, 15-20 år, 190-200 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Sort jakke

B: Mand, 15-20 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Iført: Hvid jakke

A skubbede den 54-årige mand i brystet, hvilket fik ham til at træde tilbage. I mellemtiden tog B hans taske, og de unge mænd løb herefter fra stedet.

Politiet efterforsker nu sagen og indhenter overvågningen fra stationen. Vidner, som så det røveriske forhold på stationen bedes ringe til politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Spirituskørsel - Karlslunde Centervej, Karlslunde - Greve

Kl. 16.27 sigtede og anholdt politiet en 53-årig kvinde fra Greve, der kørte i spirituspåvirket tilstand. Hun fik udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt.

Kran faldt af blokvogn - Lundevej, Vråby, Hårlev - Stevns

Kl. 18.39 kom et alarmopkald om at en kran, der blev transporteret på en blokvogn, var faldet af i en rundkørsel. Da patruljen kom frem havde chaufføren selv fået hejst kranen op på ladet igen og ingen var kommet noget til.

Specialister fra Tungvognscenter Øst fulgte op på, om reglerne for transporten blev fulgt. Det viste sig, at chaufføren ikke havde overholdt reglerne for særtransport som han ikke havde søgt tilladelse til, så han fik ikke lov at fortsætte. Kranen blev læsset af et sikkert sted, hvorefter lastbilchaufføren måtte fortsætte uden. Chaufføren vil senere høre mere fra politiet i sagen.

Uorden førte til hashfund - Herfølge - Køge

Kl. 21.35 kom anmeldelse om uro i et beboelsesområde i Herfølge, hvor flere personer sparkede på en dør. To patruljer kørte frem til stede, hvor der nu var ro på stedet. De traf to yngre mænd, som var på besøg på adressen, som var påvirkede af alkohol og euforiserende stoffer, og der lugtede kraftigt af hash. Ejeren af lejligheden, en mand i 30´erne, blev kontaktet, og gjort bekendt med, at politiet ville ransagde hans hjem. Her blev fundet 45 hashplanter, ventilation og lys.

De to yngre mænd på adressen blev visiteret, og den ene, en 22-årig fra Køge, blev fundet i besiddelse af 155 gram hash og en foldekniv, som han ikke havde en anerkendelsesværdigt formål til at besidde.

Ejeren af lejligheden kom hjem, og han blev sigtet for at have til hensigt at sælge hashen, som svarede til 128 gram hash. Hashen og remedier til dyrkningen blev beslaglagt. Beboeren erkendte at have dyrket hashen, men nægtede at sælge hash. Han ønskede ransagningen forelagt retten, som nu skal tage stilling til politiets indgreb. De sigtede vil senere høre mere i sagen.

Fart kan koste kørekortet - Mosede Landevej, Greve

Kl. 21.49 målte en betjent fra færdselsafdelingen med laser på Mosede Landevej, da en bilist kom forbi i alt for høj fart, og blev målt til at køre 84 km/t i en 50 km/t zone. Bilisten blev stoppet, og den 67-årige kvinde fra Lejre kommune blev sigtet for at køre for stærkt.

Hun erkendte, og kan nu forvente en bøde på 4200 kr, 500 kr i bidrag til Offerfonden og en påstand om betinget frakendelse af kørekortet.

Hash og kokainpåvirket bilist var eftersøgt - Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde, Greve

Kl. 22.00 stoppede en patrulje en bil på Køge Bugt Motorvejen mod nord. Føreren, en 40-årig mand fra Ribe, blev testet med narkometeret, som viste positiv for kokain og hash. Han var desuden frakendt kørekortet og viste sig at være eftersøgt til en straffesag i Sverige.

Han blev anholdt, taget med til en blodprøve, hvorefter han måtte overnatte i detentionen. I dag vil han blive overdraget til poltiet i Sverige.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

28. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. maj 2025 kl. 07.00 til 28. maj 2025 kl. 07.00.

27. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 26. maj 2025 kl. 07.00 til 27. maj 2025 kl. 07.00.

26. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. maj 2025 kl. 07.00 til 26. maj 2025 kl. 07.00.