Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

27. august 2024 09:43

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 26. august 2024 kl. 07.00 til 27. august 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Blodhøjvej, Jyllinge
Mellemvang, Solrød Strand

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Havegårdsvej, Lumsås, Nykøbing Sj.

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Ingen

Anholdt til fogedretten

Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter sin indsats for at få anholdt de personer, der har et udestående med fogeden. Alene i løbet af natten er fem personer anholdt efter at patruljerne har været rundt i Svinninge, Gørlev, Tølløse, Kirke-Hyllinge og Greve. Alle fem måtte tilbringe natten på politistationen og kommer i løbet af tirsdagen for fogedretten.
Politiet skal opfordre til, at hvis man mangler at få bragt orden i sine gældsforhold, at man selv kontakter fogedretten og laver en aftale i stedet for at politiet anholder en derhjemme eller på arbejdspladsen.

Færdselsuheld - Køge Bugt Motorvejen, Greve

Kl. 08.03 skete et sammenstød mellem to lastbiler ca. 500 meter før afkørslen Greve N, i det nordgående spor. Sammenstødet skete i forbindelse med pludseligt opstået køkørsel. Der skete udelukkende materiel skade ved sammenstødet.

I forbindelse med færdselsuheldet opstod der kø, hvilket medførte at yderligere to lastbiler stødte sammen i forbindelse med, at de skulle flette ind på samme vognbane på motorvejen. Der skete ingen personskade ved sammenstødet, og lastbilerne kunne fortsætte efter at have udvekslet forsikringsoplysninger.

Lastbil tabte stabilgrus på kørebanen - Slagelsevej/Møllevej, Jyderup - Holbæk

Kl. 08.52 anmeldte en borger, at han netop have standset en lastbil, han havde kørt bagved. I forbindelse med kørslen var lastbilens lad begyndt at tippe, om lastbilen havde tabte ca. 6 m2 stabilgrus ned på kørebanen på en strækning på ca. 150 m, inden det lykkedes for bilisten at standse lastbilen og gøre chaufføren opmærksom på, hvad der var sket. Det viste sig, at bagsmækken var sprunget op. Det firma, der ejer lastbilen, sørgede for at rydde op på vejen, og lastbilen blev sendt til reparation pga. den defekte bagsmæk.

Tyveri af metal - Astersvej, Roskilde

Kl. 11.37 modtog politiet en anmeldelse om, at der i tidsrummet fra søndag kl. 15 og frem til mandag kl. 8 var blevet fjernet 56 meters kobber tagkrone fra taget af Jakobskirken, svarende til en værdi af ca. 200.000 kr. Politiet vil gerne i kontakt med personer, som har bemærket noget i forbindelse med tyveriet. Kontakt os på telefon 114.

Cyklist på motorvejen - Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde, Greve

Kl. 12.48 modtog politiet flere anmeldelser om, at en cyklist befandt sig i nødporet på motorvejen. En patrulje gennemkørte strækningen uden at finde cyklisten.

Brandlovgivningen - Søparken, Svogerslev, Roskilde

Kl. 13.31 anmeldte en kvindelig beboer, at hun i forbindelse med brug af en gasbrænder til at afbrænde ukrudt på fortovet foran sin bolig bemærkede, at der var ild i en hæk. Kvinden ringede straks 112, og det lykkedes hende sammen med en forbipasserende mand at få slukket branden, og brandvæsnet kom frem og fik efterslukket ilden. Kvinden blev sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen og kan forvente en bøde.

Bedrageri - Roskilde

Kl. 16.00 anmeldte pårørende til en 87-årig kvinde bosiddende i det vestlige Roskilde, at den ældre kvinde var blevet bedraget en time tidligere. Kvinden var først blevet ringet op af en person, der præsenterede sig som medarbejder i Danske Bank og havde oplyst, at der var blevet hævet 10.000 kr. fra kvindens kort og at dette skulle spærres. Kort tid efter dukkede en mand op hjemme hos kvinden og præsenterede sig som Jonas fra Danske Bank. Han foregav at spærre kvindens kort og tog dette med sig, da han forlod hendes bopæl. Det er p.t. uklart, om kvindens kort nåede at blive misbrugt, inden det blev spærret.

Manden, der kom hjem på kvindens adresse beskrives som:
Mand, afrikansk af udseende, 20-25 år, 190 cm høj, almindelig af bygning, mørk i huden, dansktalende, iført sort jakke, sorte bukser og sort kasket.

Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Kl. 17.02 modtog politiet endnu en anmeldelse om bedrageri, der denne gang var gået ud over en 81-årig kvinde fra det centrale Roskilde, der ligeledes var blevet kontaktet først på telefon og efterfølgende personligt på sin adresse, hvor en mand havde taget hendes betalingskort med sig. Efterfølgende var der hævet 1700 kr. fra kortet, inden det blev spærret af en pårørende til den ældre kvinde.

Blufærdighedskrænkelse - Herregårdsvej, Roskilde

Kl. 17.24 anmeldte en 23-årig kvinde fra Himmelev, at hun kl. 14.30 var blevet udsat for en blufærdighedskrænkelse af en ukendt mand. Den 23-årige kvinde var steget af bus 600S ved busstoppestedet Himmelev og var gået ca. 20-30 meter, da hun passerede en mand, der stod med en mobiltelefon i hånden. Manden hev fat i kvindens arm og sagde noget på et fremmedsprog, muligvis italiensk. Manden holdt kvinden fast og kyssede hendes først på hånden, derefter på kinden og til sidst på munden. Kvinden fik revet sig fri, men manden tog fat i hende igen. Det lykkedes hende at vriste sig fri, og hun skyndte sig væk fra stedet.

Manden beskrives som:
25-35 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, kort brunt hår. Manden medbragte en mobiltelefon.

Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Færdselsuheld - Jernbanegade/Køgevej, Roskilde

Kl. 18.14 skete et sammenstød mellem en personbil og en fodgænger. Personbilen, der blev ført af en 53-årig kvinde fra Kirke-Hyllinge holdt for rødt lys i et lyskryds på Jernbanegade i en svingbane, da hun skulle køre ind på Køgevej. Den kvindelige bilist fik grøn pil og satte i gang, da hun påkørte en fodgænger, der krydsede vejen på trods af, at der var rødt lys for forgængeren. Politi og en ambulance kom frem til stedet, hvor de kunne konstatere, at den påkørte fodgænger - en 46-årig mand fra greve var kraftigt påvirket af alkohol. Han mistede bevidstheden ved påkørslen og blev kørt på sygehuset til behandling. Han var ikke kommet alvorligt til skade i forbindelse med påkørslen.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

30. august 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 30. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 29. august 2024 kl. 07.00 til 30. august 2024 kl. 07.00.

29. august 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 29. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. august 2024 kl. 07.00 til 29. august 2024 kl. 07.00.

28. august 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. august 2024 kl. 07.00 til 28. august 2024 kl. 07.00.