Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

27. august 2020 10:40

Uddrag af døgnrapport fra onsdag den 260820 kl 0700 til torsdag den 270820 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Enebærhegnet, Greve

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Moseskrænten, Ejby, Lille-Skensved
Nørregade, Tune
Byskovvej, Tureby
Signalet, Ringsted
Svaleøvej, Veddelev, Roskilde
Rørsangervej, Ringsted
Klosteråsen, Ringsted
Skibbrogade, Kalundborg
Dommervænget, Roskilde

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Bengerds Alle, Ringsted
Ollerupvej, Himmelev, Roskilde

 

Knallert ramt i højresving – Stenhusvej, Holbæk

Kl. 08.23 skete et uheld, da en bil svingede til højre og ramte en knallert, som kørte i samme retning. Bilisten, en 36-årig kvinde fra Holbæk, kørte ad Stenhusvej mod nordvest ind mod Stenhus Gymnasium, hvor hun skulle svinge til højre ind på P-pladsen.  På cykelstien i samme retning kørte en 15-årig ung mand fra Holbæk. Bilisten overså knallerten og svingede til højre ind foran den 15-årige, der blev ramt og væltede.  Politi og ambulance blev sendt til stedet, og den 15-årige blev kørt til sygehuset til undersøgelse for mulige skader på albuen.

 

Politiet undersøgte uheldsstedet for at belyse omstændighederne omkring sammenstødet. Knallerten blev indbragt til nærmere undersøgelse, da der var mistanke om, at den var konstruktivt ændret, så den kunne køre hurtigere end de tilladte 30 km/t. De to parter vil høre fra politiet mere i sagen, når undersøgelserne er færdige, herunder hvem der kan stilles til ansvar for, at uheldet skete.

 

Bil kilede sig fast under autoværn – Vestmotorvejen, Ringsted – Køge

Kl. 10.56 kørte en 54-årig mand fra Vejen på Vestmotorvejen i østlig retning, da han af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen, som skred i højre side af vejen og påkørte autoværnet. Bilen kilede sig fast under autoværnet, så den måtte fjernes med kran. Den 54-årige slap uskadt fra uheldet.  Politiet registrerede uheldet.

 

Butikstyveri – Hesteskoen, Ringsted

Kl. 15.00 fik politiet anmeldelse fra personalet i Fakta, at tre udlændinge var mistænkt for at have stjålet fra butikken. En 23-årig kvinde fra Rumænien blev tilbageholdt i butikken, og patruljen kørte til stedet. To mænd var mistænkt for at have medvirket til tyveriet, men de havde forladt stedet. Kvinden blev sigtet for at have stjålet en flæskesteg til 100 kr. Hun blev anholdt og taget med til stationen til afhøring. Den sigtede erkendte sagen, og betalte en straksbøde, hvorefter hun blev løsladt.

 

Brand i carport var røg fra flæskesteg – Præstemarken, Jyderup – Holbæk

Kl. 16.24 kom et alarmopkald om brand i en carport. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor det viste sig, at det var en grill som var overtændt, og at flæskestegen i grillen var brændt og havde givet kraftig røgudvikling. Ilden blev slukket før den spredte sig til carporten eller andet.  Politiet kunne derfor fortsætte til andre opgaver.

Narkobilist med tyvekoster i bilen kørte galt – Holbækmotorvejen, Kirke- Såby – Lejre

Kl. 00.43 skete et solouheld på motorvejen. En 47-årig kvinde fra Helsingør kørte alene ad Holbækmotorvejen ved Kirke-Såby i regnvejr, da bilen pludselig skred ud og hun mistede herredømmet over bilen, som snurrede rundt. En airbag i bilen blev udløst, og den 47-årige kom ikke til skade ved uheldet. En patrulje blev sendt til stedet, hvor det viste sig at føreren af bilen var påvirket af kokain. Hun blev derfor sigtet for narkokørsel og anholdt, for at få udtaget en blodprøve.

I bilen fandt politiet en stor mængde varer, som politiet mistænkte kunne stamme fra butikstyverier, da kvinden ikke kunne fremvise en kvittering på købet. Der lå 69 Daim chokoladebarer, 26 poser Dumle karameller, 15 pakker Knoppers kiks, 26 poser Nescafé, en del autoprodukter og tekstilvarer. Den 47-årige havde tidligere sager om butikstyveri af samme type varer. Hun blev sigtet for butikstyveri og varerne beslaglagt, mens politiet efterforsker sagen, for at finde frem til hvorfra varerne er stjålet. Da den 47-årige havde fået udtaget en blodprøve blev hun løsladt, og kan senere forvente at høre mere fra politiet i sagerne.

Mand anholdt for indbrud i materiel gård – Enebærhegnet, Greve

Kl. 03.40 fik politiet anmeldelse om indbrud i øjeblikket på Materielgården i Greve, hvor et vidne havde hørt noget pusle, og set en mand, som var i færd med at bryde en låge op.  Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor en hundepatrulje hurtigt fandt frem til en mand, som var flygtet fra stedet og havde gemt sig i en have. En 20-årig mand uden fast bopæl fra Greve blev anholdt og sigtet for indbrud i Materielgården. 

På stedet fandt politiet et efterladt koben, og der var opbrudt en låge. Der var umiddelbart ikke stjålet noget, formentlig fordi gerningsmanden blev forstyrret. Den anholdte blev taget med til stationen til afhøring og sagen blev vurderet, men der blev ikke fundet grundlag for at fremstille den 20-årige i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagen. 


OPFØLGNING

 

Varetægtsfængslet efter større politiaktion – Torpe, Gørlev Sj. – Kalundborg

Efter politiaktionen i Torpe, Gørlev Sj., natten til onsdag d. 250820 blev en lokal mand i 50-erne frihedsberøvet om morgenen, da han kom ud fra den bygning, hvor han gennem natten havde opholdt sig. Ved den efterfølgende ransagning af hans opholdssted fandt politiet et oversavet skydevåben, ligesom afhøringer af personer med indgående kendskab og relationer til den frihedsberøvede fik klarlagt, at han kunne mistænkes for at have begået strafbare handlinger, inden politiet modtog henvendelsen med bekymringer for mandens ve og vel.
De frembragte oplysninger i sagen medførte, at manden blev fremstillet kl. 15.00 i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk som sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, ulovlig tvang og frihedsberøvelse. Grundlovsforhøret resulterede i, at manden blev varetægtsfængslet foreløbigt frem til den 22. september 2020. Politiet har af hensyn til den fortsatte efterforskning ikke yderligere oplysninger i sagen.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

15. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. april 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. april 2024 kl. 07.00 til 15. april 2024 kl. 07.00.

12. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt og Vestsjællands Politi uddrag af døgnrapporten den 12 april 2024

Ældre kvinder blev franarret dankort - Unge taget i sliksnyd - Truende mand med gaspistol på station. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. april 2024 kl. 07.00 til 12. april 2024 kl. 07.00.

11. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. april 2024 kl. 07.00 til 11. april 2024 kl. 07.00.