Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Efterlysning

30. januar 2021 21:37

19-årig mand efterlyses i sag om 21-årigs død i Køge

Den 19-årige (navn fjernet) efterlyses i sag fra Køge, hvor en 21-årig mand fra Haslev afgik ved døden natten mellem torsdag og fredag efter tumult ved en beboelsesejendom på Nylandsvej. Den efterlyste er mistænkt for at have en rolle i sagen om dødsfaldet.

Retten i Roskilde

Rettet d. 01.02.21: Den 19-årige har meldt sig selv til politiet. Foto og navn fjernes.

 

Rettet d. 30.01.21 kl. 23.05. (Navn fjernet) har tidligere haft bopæl i Rødovre, men på nuværende tidspunkt ikke registrereret med fast adresse hverken i Sverige eller i Danmark.

 

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den (Navn fjernet) fra Sverige, som tidligere har haft bopæl i Rødovre. Politiet har mistanke om, at den 19-årige mand var til stede ved tumulten i Køge, og at han har en rolle i sagen, hvor en 21-årig mand fra Haslev senere afgik ved døden. Politiet har siden episoden efterforsket sagen intensivt for at klarlægge, hvad der skete på Nylandsvej.

Det 21-årige offer blev efter tumulten indbragt til Køge Sygehus, men politiet kunne ikke umiddelbart konstatere, at offeret havde hverken skud- eller knivlæsioner, men han var blevet udsat for stump vold. Kort efter episoden anholdt politiet seks mænd, som blev afhørt til sagen, men de blev senere løsladt, da der blev ikke fundet grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Den efterlyste (navn fjernet) har ikke tidligere været anholdt eller afhørt i sagen.

Det er ikke lykkedes politiet at finde den 19-årige (navn fjernet), og derfor beder politiet offentligheden om hjælp til at finde ham. (Navn fjernet) er fra Sverige, men har ingen fast adresse. Politiet har en formodning om, at han kan have taget ophold i Køge området.

Han beskrives som: mand af irakisk oprindelse, 173 cm, almindelig af bygning. Han har en tatovering af en engel i nakken.

Politikommissær Kim Løvkvist, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udelukkende er relateret til en intern strid mellem personerne.

”Vores vurdering af sagen er, at offer og gerningsmand kendte hinanden, og at tumulten er opstået på grund af en intern strid imellem parterne. Vi er meget interesserede i at høre fra borgere, som har set den efterlyste, eller som ved hvor han opholder sig, så han kan blive afhørt til sagen, da vi stadig er i gang med at belyse omstændighederne omkring dødsfaldet” siger Kim Løvkvist.

Borgerne opfordres til at kontakte politiet, hvis man ser den 19-årige mand eller i øvrigt har oplysninger om, hvor den efterlyste opholder sig.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

 

Kontakt politiet på tlf. 114 eller Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448



Pressens kontakt: Efterforskningsleder, politikommissær Kim Løvkvist tlf. 2542 6157.

 

 

 

FOTO FJERNET 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

24. februar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan

25-årige Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan efterlyses i forbindelse med et voldeligt overfald begået i Holbæk i september 2025.

12. januar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Hjælp os med at stoppe svindlerne - vær opmærksom ved hæveautomaterne

Politiet efterlyser nu en ung mand, der mistænkes for at have deltaget i flere bedragerisager over for ældre medborgere. Hjælp politiet med oplysninger i sagen og sig til, hvis du ser noget mistænkeligt ved en hæveautomat.

23. december 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Politi efterlyser mistænkt i sag om voldtægt

En kvinde har anmeldt en voldtægt og frihedsberøvelse begået i sidste weekend. Politiet ser på sagen med stor alvor og efterlyser nu den mistænkte.