Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

29. oktober 2025 12:33

40-årig ældresvindler fremstilles i grundlovsforhør

I august måned blev syv primært ældre borgere franarret dankort og kode af falske bank/politifolk. En 40-årig mistænkt mand blev i morges anholdt og stilles netop nu for en dommer.

Retten i Roskilde

Midt- og Vestsjællands Politi har efterforsket flere sager om svindel begået i Greve, Holbæk og Odsherred i august i år.

En 40-årig mand fra Sorø blev i morges kl. 04.38 anholdt og sigtet for at have franarret dankort og koder fra i alt syv forurettede i alderen 30-85 år, de fleste ældre borgere, som mistede beløb på mellem 8.000-20.000 kr. I alt blev hævet mere end 100.000 kr. fra de forurettedes konti.

Den 40-årige er desuden sigtet for at have overtalt den ene forurettede, en 74-årig kvinde fra Greve, til at forsøge at sælge aktier og pensionsordninger for 5 millioner kroner, som mislykkedes fordi hendes bankrådgiver talte hende fra det. Den 74-årige blev derudover overtalt til at købe et Rolex ur til en værdi af 860.000 kr, som dog blev forhindret, fordi urhandleren kontaktede politiet.

"I sommer var ekstra mange sager om svindel mod ældre især i Greve, som vi har siden efterforsket intensivt. Derfor er det meget tilfredsstillende, at vi nu har anholdt en mistænkt, som bliver stillet til ansvar for flere af de grove bedragerier" siger Brian Christensen, fagansvarlig i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Anklagemyndigheden begærer dørlukning i sagen af hensyn til den videre efterforskning, da der er formodning om, at der er flere uidentificerede medgerningsmænd på fri fod.

Opfølgning på grundlovsforhøret senere på det sociale medie X.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

28. oktober 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

19-årig dømt for mishandling og voldtægt

En 19-årig mand er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel for mishandling, voldtægt og psykisk vold.

23. oktober 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Vidner og overvågning søges til groft overfald

Søndag aften blev en 42-årig mand udsat for et groft overfald i Solrød. Politiet søger vidner og overvågning i sagen.

16. oktober 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Falsk foto udløst alarm til politiet

Mulighederne for skabe falske fotos ved hjælp af AI gør det tvingende nødvendigt, at forældre tager en alvorssnak med deres børn og unge.