Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

16. oktober 2025 07:09

Falsk foto udløst alarm til politiet

Mulighederne for skabe falske fotos ved hjælp af AI gør det tvingende nødvendigt, at forældre tager en alvorssnak med deres børn og unge.

En 15-årig piges forsøg på at lave sjov med sin mor endte onsdag med en større udrykning til et lejlighedskompleks i Roskilde.

Den 15-årige, der var alene hjemme, skrev til sin mor, at en ukendt mand netop havde ringet på døren og nu havde lagt sig ind på familiens sofa. Og hun sendte samtidigt et foto af den tilsyneladende hjemløse mand med til moderen-

Moderen hastede selv hjem men slog imens også alarm til Midt- og Vestsjællands Politi, der sendte flere patruljer til adressen. Det viste sig dog hurtigt, at der var tale om en forfalsket foto skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Billedet er et led i verserende joke på sociale medier, hvor der netop sættes kunstige billeder af hjemløse ind på billeder af familiens dagligstue, hoveddør etc.

"Det er en ualmindelig dårlig ide, at lave den slags jokes. Politiet kan sagtens finde bedre ting at bruge tiden på, og man risikerer ultimativt set, at en alvorlig situation bliver fejlvurderet til at være en joke. Derfor vil vi gerne opfordre alle forældre til at tage en snak med deres børn og unge omkring den her problematik", siger vicepolitiinspektør Kim Løvkvist.

I den konkrete sag har politiet vurderet, at der ikke kan rejses en straffesag mod hverken datteren eller hendes mor.

"Men det vil være en konkret vurdering fra gang til gang om man kan straffes for at udløse en falsk alarm hos myndighederne, så der er al mulig god grund til at tænke sig om og ikke bare gå med på bølgen", siger Kim Løvkvist.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

29. april 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Pige kom med trusler mod skole

Politiet har nu identificeret en pige, der kom med trusler mod sin skole. Selvom hun ikke havde tænkt sig at føre truslerne ud i livet, så ser politiet stadigt på sagen med stor alvor.

28. april 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Skyderi i Greve efterforskes som drabsforsøg

Mandag aften blev en mand skudt i et beboelsesområde i Greve af to ukendte gerningsmænd.

24. april 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

30-årig mand udvist for mishandling og psykisk vold

En 30-årig mand er ved Retten i Holbæk blev idømt to år og 10 måneders fængsel samt udvisning af Danmark.