Anholdt igen efter voldeligt overfald
Landsretten omgør løsladelse af mand sigtet for voldeligt overfald i Solrød. Manden er nu anholdt på ny
Anklagemyndigheden valgte at kære løsladelsen til Østre Landsret, der nu har afgjort, at der er tilstrækkeligt grundlag til at fængsle den 30-årige.
Midt- og Vestsjællands Politi har derfor natten til fredag på ny anholdt den 30-årige, der som følge af landsrettens kendelse nu skal sidde fængslet frem til 18.12.
Overfaldet skete 19. oktober, hvor en 42-årig mand blev overfaldet ude foran sit hjem i Solrød af flere personer, mens mandens kone og barn så på. Manden blev alvorligt kvæstet som følge af overfaldet og det er politiets opfattelse, at volden relaterer sig til den 42-åriges virke for fodboldklubben Brøndby.
Efterforskningen førte til, at i alt seks personer med relation til den voldelige del af fodboldkulturen kunne anholdes den 1. december. De øvrige fem blev siget og løsladt af politiet efter endt afhøring.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |