Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

7. oktober 2025 14:43

Dømt for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse

Et nævningeting ved Retten i Roskilde har tirsdag idømt en 23-årig mand 10 måneders fængsel.

Manden blev fundet skyldig i to tilfælde af blufærdighedskrænkelse ved i 2024 om natten at være gået ind i huse i Roskilde, hvor der lå børn og sov. I det ene tilfælde blev en otte-årig pige befølt på en måde, så sagen blev henført under straffelovens bestemmelser om forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

"Der er tale om en opsigtsvækkende sag, der har skabt stor utryghed i dele af Roskilde. Retslægerådet har peget på forvaring som den rette straf for den unge mand, og det har også været anklagemyndighedens påstand. Men vi tager til efterretning, at byretten har besluttet at idømme ham 10 måneders fængsel", siger senioranklager Pernille Bach Fredin.

Den nu 23-årige mand blev i december 2023 idømt halvandet års fængsel for i flere tilfælde at være trængt ind til sovende børn i Roskilde-området.

Han blev anholdt kort efter det seneste af de to nye forhold, som han nu er blevet dømt for, og har siddet varetægtsfængslet frem til dommen.

"Der er tale om en meget atypisk sag, hvor der undervejs er blevet rettet kritik mod politiet for ikke hurtigt nok at have grebet ind. Der er nogle mønstre, som er meget tydelige i dag, men som desværre ikke var helt så tydelige i starten. Det er en sag, som vi har brugt betydelige kræfter på at efterforske, men det er klart, at vi har lyttet til den kritik, der er fremsat, og har taget den til os", siger chefpolitiinspektør Peter Buhl.

Den 23-årige valgte at modtage dommen.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

8. oktober 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

21-årig mand fængslet i sag om grov afpresning

Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag fremstillet en mand i grundlovsforhør i en sag fra Køge om vold, afpresning og frihedsberøvelse.

8. oktober 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Fire års fængsel for omfattende svindel ifm med bil-handler

Momssvindel ved køb og salg af hundrevis af biler, køb af pels og Rolex-ur og fjernede designermøbler indgik i sag, der nu er endt med fængsel og millionbøde.

7. oktober 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Dom i sag om grove overfald på Roskilde Festival

En 18-årig mand er blevet idømt et år og tre måneders fængsel for grove overfald mod syv tilfældige ofre under årets Roskilde Festival.