Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

19. december 2024 10:36

Fire tiltalt for at videreføre forbudt rockergruppe

Første sag om videreførsel af den forbudte rockergruppen Bandidos MC er nu på vej i retten.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi har nu rejst tiltale mod fire mænd for at videreføre den forbudte rockergruppe Bandidos.

"Anklagemyndigheden har vurderet, at der er grundlag for at rejse tiltalte for videreførelse af Bandidos MC i forbindelse med deltagelse i en fest. Sagen bliver den første sag vedrørende forbuddet mod Bandidos MC i Danmark, og udfaldet kan få betydning for vurderingen af eventuelle overtrædelser i fremtiden, når det kommer til at deltage i aktiviteter i og omkring motorcykelmiljøet", siger senioranklager Andreas Dahl.

De fire mænd blev i maj standset syd for Roskilde, hvor de på motorcykel var på vej til en sammenkomst hos en lokal motorcykelklub. De tiltalte var iført beklædning som politiet vurderer har fungeret som markering af et tilhørsforhold til Bandidos. På den baggrund vurderer anklagemyndigheden, at der er grundlag for at føre en sag ved retten om videreførsel af den forbudt forening.

Sagen skal behandles af Retten i Roskilde den 5. marts 2025.

Det var den 22. maj 2024 at NSK, politiets nationale enhed for særlig kriminalitet, nedlagde et foreløbigt forbud mod Bandidos MC. Det skete efter at justitsministeren i april tiltrådte en indstilling fra Rigsadvokaten om at rejse en opløsningssag mod Bandidos. Sagen om opløsning af rockergruppen skal behandles ved Retten i Helsingør til januar.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

26. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Dom i sag mod otte unge mænd for voldeligt overfald

Sag om overfald i Tune sidste år er nu endt med, at otte unge mænd er dømt.

25. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Politi og kommuner styrker viden om psykisk vold

Politiets deler torsdag sin viden om psykisk vold med kommunernes sagsbehandlere.

20. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Vigtigt vidne søges til grov voldssag i Tølløse

Midt- og Vestsjællands Politi søger et vidne til et groft overfald i Tølløse sidste år, hvor en mand stoppede op og forsøgte at standse den yngre kvinde, som begik overfaldet. Det er ikke lykkedes politiet at finde frem til vidnet, hvis forklaring er vigtig for at belyse sagen.