Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

18. december 2024 10:49

Idømt forvaring for omfattende grooming via snapchat

26-årig mand idømt forvaring for at have krænket et større antal piger - han opnåede især kontakt med pigerne via Snapchat.

Retten i Holbæk har i dag idømt en en 26-årig mand fra Kalundborg forvaring for at have krænket et større antal piger i alderen 11 til 17 år seksuelt, både fysisk og via internettet, ligesom han blev dømt for adskillige forhold af forsøg på voldtægt af mindreårige.

Der er tale om en særdeles omfattende sag, hvor den nu dømte især har brugt snapchat til at opnå kontakt med sine ofre.

Han har i en lang række tilfælde forsøgt at lokke og presse pigerne til at sende seksuelle billeder til ham. Ligesom han har forsøgt at få dem til at have sex med ham blandt andet ved at love dem penge og andre ting.

På grund af pigernes alder, er der tale om forsøg på voldtægt.

"Det er en særdeles alvorlig sag vedrørende seksuel udnyttelse af unge piger og jeg er tilfreds med, at retten er enig i anklagemyndighedens vurdering af, at forvaring er påkrævet for at skærme samfundet mod at tiltalte begår yderligere overgreb", siger senioranklager Andreas Dahl fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden, der har siddet varetægtsfængslet under sagen, blev i november 2022 løsladt fra en længere fængselsdom for bl.a. voldtægt af en mindreårig. I forbindelse med den tidligere dom blev han idømt et kontaktforbud. Et forbud som han nu er dømt for at have overtrådt eller forsøgt at overtræde i flere hundrede tilfælde.

"De sociale medier er steder, hvor det er nemt for seksualforbrydere hurtig at skaffe sig kontakt til et meget stort antal ofre. Det viser den her sag med al tydelighed, da forholdende er begået mellem slutningen af november 2022, hvor løsladelsen fra seneste dom fandt sted, og 13. marts 2023, hvor politiet skred til anholdelse", siger Andreas Dahl

Den dømte valgte anke dommen.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

12. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Fem års fængsel for besiddelse af kokain

En 38-årig mand er blevet kendt skyldig i besiddelse af blandt andet et kilo kokain.

11. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Millionbøde for ulovlig buskørsel

Politiet har stoppet to busser, der kørte med skoleelever, på mistanke om ulovlig cabotage-kørsel. Selskabet bag kan nu se frem til en millionstor bøde.

10. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Nye regler om lattergas skal fjerne farlige bilister fra vejene

Fremover sidestilles lattergas med narkokørsel. Målet er at få fjernet de påvirkede bilister fra trafikken.