Spring til hovedindhold

Forslag

Mand udvist for at stikke køkkenkniv gennem låret på sin samlever

41-årig mand fra Greve idømt 9 måneders fængsel og udvisning af Danmark ved Retten i Roskilde for at have stukket sin samlever i låret med en kniv

Retten i Roskilde

Retten i Roskilde har fundet en 41-årig mand fra Greve skyldig i at have stukket en køkkenkniv igennem låret på sin samlever. Han blev desuden dømt for at have truet en politibetjent og nægtet at oplyse sit navn til politiet.

Sagen begyndte i slutningen af marts, da politiet modtog et alarmopkald fra en kvinde, som var blevet stukket med en kniv. Politiet rykkede hurtigt ud og ankom få minutter efter til adressen, hvor de straks udøvede førstehjælp, inden en ambulance kom frem til stedet.

Omkring en time efter lykkedes det politiet at anholde kvindens samlever i en bil i Greve-området. Han blev dagen efter fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han blev varetægts-fængslet, hvilket han har været lige siden.

Straffen blev udmålt til 9 måneders ubetinget fængsel, og selvom manden er opvokset i Danmark, hvor han også har stiftet familie, blev han også udvist af landet.

”Jeg lagde ved min fremlæggelse af sagen i retten særlig vægt på, at der var tale om grov, hensynsløs og farlig kriminalitet begået efter tidligere straffe for personfarlig kriminalitet”, udtaler anklagerfuldmægtig Sebastian Stentoft fra anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi og fortsætter:

”Jeg er derfor meget tilfreds med, at retten valgte at lægge afgørende vægt på netop voldens karakter, og at de på den baggrund valgte at følge min påstand og idømme en længere fængselsstraf samt udvise manden af Danmark”, siger han. 

Retten bestemte desuden, at den dømte skal forblive varetægtsfængslet, selvom han har anket sagen til landsretten, der nu skal behandle den på ny
 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Flere anholdt efter stor aktion på Vestsjælland

Siden de tidlige morgen timer har politiet været til stede på flere adresser på Vestsjælland, hvor i alt seks mænd er blevet anholdt. Der vil senere blive afholdt grundlovsforhør både i Holbæk og på Frederiksberg.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet underretter kommunen om børn, der risikerer omsorgssvigt

Hver uge screener Midt- og Vestsjællands Politi politiets systemer for anmeldelser og øvrige registreringer, der involverer socialt udsatte børnefamilier. Formålet er at nedbringe risikoen for, at børn og unge bliver udsat for omsorgssvigt.

18. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Stor anholdelsesaktion efter våbenfund i boligområde

Torsdag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi iværksat en omfattende anholdelses- og ransagningsaktion med baggrund i fundet af flere skydevåben i Ladegårdsparken i Holbæk i februar.