Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

4. september 2025 12:10

Tre anholdt for ældresvindel

Efterforskningen i sagen om en anholdt ældresvindler har nu ført frem til, at yderligere tre mænd er anholdt for lignende svindel.

Tre mænd blev onsdag anholdt efter at Midt- og Vestsjællands Politi diskret havde fulgt med i deres gøren og laden.

De er nu til sammen sigtet for i alt fire forhold om svindel af ældre.

Sagen er en udløber af den anholdelse, som skete den 25. august, hvor en 75-årig kvinde i Solrød fattede mistanke til en mand, der havde ringet til hende for at få hendes bankoplysninger. Inden svindlerne nåede frem, fik hun alarmeret politiet, som kunne nå at gå i skjul i kvindens lejlighed og anholde den 29-årige mand, da han kom for at hente kvindens hævekort.

Efterforskningen af den sag gav politiet nye oplysninger at arbejde videre med, og det førte til, at der opstod mistanke mod de tre mænd på hhv. 29, 28 og 26 år. Politiet fulgte derfor med i mændenes bevægelser og kunne på den måde konstatere, at de tre gennemførte et nyt bedrageriforhold mod en 81-årig kvinde på Amager, der i den forbindelse mistede 19.000 kroner. Mændene blev anholdt umiddelbart efter.

"Svindlerne går målrettet efter at finde og udnytte de mest sårbare ældre. Vi er i politiet meget opsatte på at stoppe deres kriminelle aktiviteter og anholder løbende de folk, som gennemfører bedragerierne. Men vi har virkelig brug for befolkningens hjælp til at forklare de ældre, at de skal være meget meget varsomme, når de bliver kontaktet over telefonen", siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Efterforskningen har også vist, at to af mændene ud over forholdet fra den 25. august også kan sættes i forbindelse med et forhold 11. august hvor en 83-årig kvinde fra Solrød blev franarret 8.000 kroner, samt et forhold 18. august, hvor en 84-årig kvinde fra Køge blev snydt for 15.000 kroner.

De to mænd, der er sigtet for fire forhold af bedrageri, ventes fremstillet i et lukket grundlovsforhør kl 13.30 torsdag ved Retten i Roskilde. Den tredje mand er blevet løsladt efter endt afhøring.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

20. januar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet gennemførte kontrol af stilladsbiler i København

Mandag gennemførte Tungvogncenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi en målrettet kontrol af stilladsbiler i København for at sikre, at gældende regler blev overholdt.

14. januar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

16-årig anholdt efter tip fra borger

Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en efterlyst ung mand, der er mistænkt for flere tilfælde af bedrageri begået mod ældre borgere.

8. januar 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

19-årig idømt fængselsstraf for at svindle ældre

Ung mand forsøgte at tjene nemme penge. Nu er han sendt i fængsel for at have deltaget i svindel over for et stort antal ældre mennesker rundt om på Sjælland.