Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

10. oktober 2025 14:55

12 anholdt ved aktion i skov ved Knabstrup

En omfattende politiaktion blev gennemført fredag for at sikre, at Vejdirektoratet kunne fortsætte deres arbejde på motorvejen mod Kalundborg.

Midt- og Vestsjællands Politi har siden fredag morgen været tilstede i skovområdet Orekrog ved Knapstrup for at sikre, at Vejdirektoratet kan fortsætte med sit arbejde på stedet.

 

I forbindelse med anlægning af motorvej mellem Holbæk og Kalundborg har flere aktivister været tilstede i skovområdet ved Orekrog gennem længere tid.

 

Efter anvisning fra Vejdirektoratet gav Midt- og Vestsjællands Politi aktivisterne påbud om at flytte deres demonstration til et andet område senest den 28. september kl 23.59. Aktivisterne har ikke fulgt politiets påbud, og de har derfor opholdt sig ulovligt i området lige siden.

 

Derfor påbegyndte Midt- og Vestsjællands Politi fredag morgen en rydning af området. I den forbindelse har det været nødvendigt at spærre den del af Rute 23, der løber gennem skovområdet. Vejen vil forsat være spærret frem til søndag.

 

De otte personer opholdt sig i området på forhånd, mens de fire sidste blev anholdt, da de forsøgte at trænge ind i området hen over dagen. En af de anholdte har vist sig at være i landet uden at have lovligt ophold og hun ventes fremstillet i retsmøde på udlændingelovenes bestemmelser lørdag.

 

”Vi havde håbet, at aktivisterne havde forladt området på eget initiativ, efter at de fik påbud om at forlade stedet. Det er nu næsten to uger siden, og da stadig har opholdt sig ulovligt i området, har politiet været nødsaget til at skride til anholdelse. Vi har derfor dagen igennem arbejdet på at få dem væk fra området på så sikker og skånsom en måde som overhovedet muligt”, fortæller vicepolitiinspektør Søren Danielsen.

 

”Vi kommer til at være tilstede med flere politifolk og hundepatruljer i området weekenden igennem for at sikre, at arbejdet kan fortsætte, og vi skal kraftigt opfordre folk til at holde sig væk”, fortsætter han.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

10. oktober 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Efter godt samarbejde: To anholdt for røveri mod 87-årig mandag

Efter godt samarbejde mellem flere politiafdelinger blev en

8. oktober 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

21-årig mand fængslet i sag om grov afpresning

Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag fremstillet en mand i grundlovsforhør i en sag fra Køge om vold, afpresning og frihedsberøvelse.

8. oktober 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Fire års fængsel for omfattende svindel ifm med bil-handler

Momssvindel ved køb og salg af hundrevis af biler, køb af pels og Rolex-ur og fjernede designermøbler indgik i sag, der nu er endt med fængsel og millionbøde.