Spring til hovedindhold

Forslag

Tre mænd anholdt efter voldeligt optrin i Køge

Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt tre mænd på hhv. 28, 31 og 41 år, der sættes i forbindelse med et opgør på Marksvinget i Køge tirsdag eftermiddag kort før kl. 14. Den 28-årige blev stukket med en kniv i maveregionen i forbindelse med opgøret og er blevet behandlet på sygehuset.

Afspærring

Foto: Kim Matthäi Leland

Tirsdag Kl. 13.56 fik politiet et alarmopkald om, at flere mænd skabte uro og uorden ved Boholte Center i Køge. Politiet kom hurtigt frem til stedet, hvor vidner fortalte politiet, at flere mænd havde haft et voldeligt opgør. I forbindelse med opgøret var den ene mand blevet stukket med en kniv i maveregionen. Mændene var forsvundet fra stedet, da politiet nåede frem, men politiet fik et tip om, at den ene mand – en 28-årig mand fra Frederiksberg – befandt sig på sygehuset, hvor han blev behandlet for knivstik, der viste sig ikke at være livstruende. Via overvågning og vidneforklaringer fandt politiet hurtigt frem til de to øvrige mænd – en 41-årig mand fra Køge og en 31-årig mand fra Herfølge, som blev anholdt. Den 28-årige blev ligeledes anholdt efter endt behandling. Den 31-årige og den 28-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

5. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand sigtet for tre forhold af blufærdighedskrænkelse i Kalundborg

To kvinder og en pige udsat for mand, der blottede sig. Han er nu identificeret og sigtet for tre sager.

2. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre anholdt for at bedrage ældre ægtepar

Tæt samarbejde mellem politikredsene førte til, at to mænd og en kvinde nu fremstilles i grundlovsforhør sigtet for et bedrageriforhold i Køge. Politiet undersøger nu, om trioen kan knyttes til flere forhold.

30. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Livstid for at være medvirkende til dobbeltdrab

En 29-årig mand er blevet idømt livstid for at have instrueret LTF-medlemmer i dobbeltdrab i Kalundborg.