Spring til hovedindhold

Forslag

14 års fængsel for besiddelse af store mængder amfetamin samt kokain

Handel med store mængder narkotika er nu blevet straffet med en lang fængselsstraf.

NSK logo

Blot få uger efter at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ved en anholdelsesaktion har sigtet en 37-årig mand for handel med store mængder hård narkotika, er der nu faldet dom i sagen.

Det er sket i en tilståelsessag ved Retten i Horsens, hvor NSK har fået den 37-årige idømt 14 års fængsel.

Den dømte tilstod over for en dommer, at han over to omgange i sommeren og efteråret 2020 modtog sammenlagt 98 kg amfetamin på adresser i Østjylland. Det er politiets mistanke, at det skete i forening med en 41-årig mand tilknyttet en rocker-bandegruppering, der blev anholdt samme dag som den 37-årige.

Narkohandlen blev planlagt ved brug af krypteret kommunikation, som den dømte benyttede i forsøget på at skjule sin identitet gennem en anonymiseret profil på SKY ECC.  

Den 37-årige blev desuden dømt for at have modtaget og videresolgt fem kilo kokain i juli 2023 på en adresse i Hvidovre.

Specialanklager hos NSK, Jacob Gents, siger:

”En solid efterforskning har afdækket handel med meget store mængder amfetamin samt kokain, og det er på den baggrund, at sagen allerede er afgjort. Jeg er godt tilfreds med, at retten har udmålt en lang fængselsstraf i overensstemmelse med anklagemyndighedens strafpåstand.”

 

Om National enhed for Særlig Kriminalitet

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. 

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

Vi er ca. 1.100 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.
 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

25. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Østjyde tilstår indsmugling af 1900 kg hash

En 60-årig mand fra Skanderborg har tilstået sin rolle i et narkotikanetværk, hvor han har medvirket til indsmugling af store mængder hash.

23. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

To mænd idømt livstid og seks andre idømt lange fængselsstraffe for drabsforsøg

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om flere drabsforsøg sket under en bandekonflikt. Ni mænd er nu idømt lange fængselsstraffe for blandt andet drabsforsøg og våbenbesiddelser i og uden for konflikt.

18. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK informerer om anholdelser for rekruttering til drab

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har inden for de seneste måneder anholdt en række personer mistænkt for rekruttering til drab i Danmark eller i relation hertil. NSK afholder pressebriefing om situationen torsdag klokken 14.00.