Spring til hovedindhold

Forslag

Dom i stor narkotikasag - kokain og hash var gemt i møbeltransporter

Leverancer af møbler fra Horsens til Norge blev brugt til at fragte store mængder narkotika over landegrænsen. Politiet har kunnet kortlægge indsmuglingen, og nu er tre mænd dømt i sagen.

226 kilo hash

Foto: 226 kilo hash blev fundet og beslaglagt hos den 39-årige

En sag om kokain- og hash-smugling fra Danmark til Norge har i dag fundet sin afgørelse med lange fængselsdomme til de tre gerningsmænd.

Det er sket ved Retten i Horsens, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fået de tre mænd på 39, 44 og 50 år idømt henholdsvis 4, 14 og 2,5 års fængsel.

Retten fandt det bevist, at den 44-årige mand i november og december 2019 stod bag indsmugling af 24 kilo kokain fra Danmark til Norge, ligesom han i en periode fra december 2020 til september 2021 over adskillige gange stod bag indsmuglingen af samlet omkring 1,2 ton hash.

Indsmuglingen skete i lastbiler, der transporterede møbler fra Horsens til Norge. De ulovlige stoffer var gemt i kasser blandt den legale last, men politi fra flere norske politikredse samt NSK var i stand til at overvåge transporterne. 

To lastbilchauffører er tidligere dømt i sagskomplekset, ligesom en tredje mand har fået en fængselsstraf for at overdrage hash til en chauffør.

Den 39-årige blev dømt for i flere af tilfældene at have været med til at planlægge indsmuglingen, ligesom han blev dømt for besiddelse af 226 kilo hash, der blev fundet og beslaglagt på hans adresse.

 

Den 50-årige blev dømt for at have medvirket til planlægning af indsmuglingen til Norge i to tilfælde, ligesom han også blev dømt for besiddelse af 50 gram kokain samt opbevaring af 16 kilo skunk.

 

Specialanklager hos NSK, Lise Hebsgaard, siger:

”Dommen i dag sker på baggrund af en grundig efterforskning i tæt samarbejde mellem dansk og norsk politi. Der er tale om en alvorlig sag, hvor narkotika systematisk er blev smuglet over en landegrænse over en længere periode, og det er derfor tilfredsstillende, at retten har idømt lange fængselsstraffe til gerningsmændene.”

 

FAKTA OM NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i dansk politi med ca. 1.000 medarbejdere. NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.

NSK understøtter desuden dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning, analyser og efterretninger. 

NSK har egen anklagemyndighed, der fører de straffesager, hvor efterforskningen har udgangspunkt i NSK’s politiarbejde. Efterforskning og strafforfølgning i NSK er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet.

De komplekse kriminalitetsområder, hvor NSK ofte vil have ansvar for sagerne, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

Flere nyheder

26. maj 2023

National enhed for Særlig Kriminalitet

30-årig mand får 14 års fængsel for at distribuere store mængder hård narkotika

En 30-årig mand har fået en langvarig fængselsstraf efter at have tilstået distribution af store mængder hård narkotika.

24. maj 2023

National enhed for Særlig Kriminalitet

Lange fængselsdomme for handel med store mængder kokain

NSK har fået idømt to mænd fra Københavnsområdet lange fængselsstraffe på 11 og 9 og et halvt år. Mændene tilstod, at de havde besiddet og videredistribueret mellem 26 og 31 kilo kokain i København.

23. maj 2023

National enhed for Særlig Kriminalitet

Videreoverdragelse af flere kilo kokain kostede syv års fængsel

En 35-årig mand fra Kosovo er blevet idømt syv års fængsel samt udvisning af Danmark for bestandig. Manden er dømt for at have videreoverdraget store mængder kokain som led i organiseret narkotikahandel.

Forslag