Spring til hovedindhold

Forslag

Mand idømt fængselsstraf for besiddelse af kopitøj

En 24-årig mand er ved Retten i Glostrup blevet idømt fængsel i 20 dage for varemærkekrænkelser under skærpende omstændigheder.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har ved Retten i Glostrup fået idømt en 24-årig mand 20 dages betinget fængsel for at have besiddet en større mængde tøj, der var ulovlige kopier af velkendte varemærker.

 

Sagen startede, da en politipatrulje kom forbi en parkeringsplads i Ishøj, hvor den 24-årige efter politiets opfattelse solgte varer fra sin bils bagagerum. Ved nærmere undersøgelser af bilen viste det sig, at manden var i besiddelse af 74 stykker tøj og tre håndtasker, der var kopier af mærkerne ”Dsquared2”, ”Kenzo” og ”Gucci”. Varerne ville have en markedsværdi på ikke under 162.000 kroner, hvis det var de originale produkter.

 

Retten fandt det bevist, at formålet med besiddelsen var videresalg, og lagde samtidig vægt på værdien af modsvarende ægte produkter. Manden blev derfor dømt for varemærkekrænkelser under skærpende omstændigheder.

 

Anklagerfuldmægtig hos NSK, Brian Kaas Borgstrøm, siger:
”Jeg er tilfreds med dommen. Ulovlige kopivarer er med til at svække forbrugernes tillid, ligesom producenterne har ret til, at deres varemærker ikke misbruges.”

 

NSK har enekompetence til at efterforske og føre sager om varemærkekrænkelser.

 

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

NSK er etableret den 1. januar 2022 og har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet, og etableringen af den nye enhed betyder derfor, at opgaver fra en række tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden er forankret her. Det drejer sig om opgaver, der tidligere var forankret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, de to regionale efterforskningsfællesskaber i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, Grænsecenter Øresund og det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet. Derudover er store dele af de opgaver, der tidligere blev løst i Rigspolitiets Politiområde, overført til NSK, herunder opgaver forankret i National Kriminalteknisk Center og National Cyber Crime Center (NC3).

 

NSK har ca. 1000 medarbejdere og er opbygget som en politikreds. 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

26. september 2023

National enhed for Særlig Kriminalitet

31-årig skal ti år i fængsel for narkotika og våben

En 31-årig mand fra Østjylland får ti års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og for at arrangere indsmugling og videreoverdragelser af narkotika.

25. september 2023

National enhed for Særlig Kriminalitet

14 års fængsel for besiddelse af store mængder amfetamin samt kokain

Handel med store mængder narkotika er nu blevet straffet med en lang fængselsstraf.

22. september 2023

National enhed for Særlig Kriminalitet

10 års fængsel i stort narkotikakompleks

Optrevling af narkotikanetværk fører til endnu en lang fængselsstraf i sagskompleks.