Spring til hovedindhold

Forslag

NSK-anholdelse giver straksdom på ni år

En 34-årig mand fra Herlev er onsdag blevet idømt ni års fængsel for blandt andet at have deltaget i indsmuglingen af 20 kilo ketamin til Danmark med henblik på videreoverdragelse.

NSK logo

NSK anholdt tirsdag morgen en 34-årig mand på sin bopæl i Herlev. I dag blev manden idømt ni års fængsel.

Manden tilstod under dagens grundlovsforhør ved Retten i Glostrup at have modtaget og videreoverdraget en kasse med 20 kilo ketamin, der kort forinden var blevet indsmuglet til Danmark. Desuden erkendte han at have besiddet knap 14 kilo hash, som ligeledes skulle videreoverdrages.

 

Sagen beror blandt andet på omfattende mængder krypteret kommunikation fra den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC.

Specialanklager i NSK, Rasmus von Stamm, siger:

”Jeg er tilfreds med dagens grundlovsforhør, der resulterede i en straksdom på ni års fængsel. Politiet har gennem en grundig efterforskning belyst sagen godt, hvilket har dannet grobund for, at anklagemyndigheden i dag har kunnet fremlægge de fældende beviser i retten. Det har desuden betydet, at der har været en hurtig proces i sagen, og at sagen allerede i dag kunne fremmes som en tilståelsessag. Endelig viser den lange dom med al tydelighed, at retten ser med stor alvor på indsmugling og videresalg af narkotika.”

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt.

 

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

 

NSK understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

Der er cirka 1.100 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

1. juli 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Tre anholdt for hvidvask gennem skønhedsklinikker

To mænd og en kvinde er anholdt og sigtet for hvidvask af ikke under 13 millioner kroner gennem skønhedsklinikker.

25. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Østjyde tilstår indsmugling af 1900 kg hash

En 60-årig mand fra Skanderborg har tilstået sin rolle i et narkotikanetværk, hvor han har medvirket til indsmugling af store mængder hash.

23. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

To mænd idømt livstid og seks andre idømt lange fængselsstraffe for drabsforsøg

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om flere drabsforsøg sket under en bandekonflikt. Ni mænd er nu idømt lange fængselsstraffe for blandt andet drabsforsøg og våbenbesiddelser i og uden for konflikt.