Spring til hovedindhold

Forslag

NSK anmoder om retsmøde i sag om investeringsbedrageri i spilleforening

National enhed for Særlig Kriminalitet har anmodet om retsmøde i en sag mod en 53-årig mand, der er sigtet for bedrageri for flere hundrede millioner kroner gennem en spilleforening.

NSK logo komprimeret

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anmodet Retten i Lyngby om et retsmøde i en sag mod en 53- årig mand fra Nordsjælland, der er sigtet i en sag om bedrageri for omkring 900 millioner kroner gennem en spilleforening, der bestod af mere end 800 medlemmer.

Sagen angår bedrageri over for spilleforeningens medlemmer, der efter sigtelsen blev forledt til at tro, at deres indskud blev spillet på sportskampe hos en etableret spiludbyder, og at der på den måde blev skabt gevinster til udbetaling til medlemmerne. De udbetalinger, der blev foretaget fra spilleforeningen til medlemmer, stammede fra andre medlemmers indskud, et såkaldt ponzi-scheme. Endvidere menes den sigtede at have anvendt store beløb fra spilleforeningen til uvedkommende formål.

Den 53-årige blev sammen med flere andre anholdt i en koordineret aktion i januar 2024, og har siddet varetægtsfængslet siden. 

Retsmødet er berammet til den 2. og den 6. december 2024.

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

 

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

 

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers, Karlslunde og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

31. oktober 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Kvinde får 6 års fængsel: Deltog i indsmuglingen af 17 kg kokain til Danmark

En 27-årig kvinde er fredag blevet idømt 6 års fængsel for at have medvirket til indsmugling af 17 kg kokain med henblik på videresalg.

30. oktober 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Hård narkotika dumpet i havet - to mænd dømt i sag om rekordstort kokain-beslag

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om 818 kg kokain, der skyllede op på land i Sejerøbugten. To mænd er nu idømt lange fængselsstraffe i sagen.

30. oktober 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK foretager nye anholdelser i sag om planlagt drabsforsøg i Værløse

NSK har torsdag anholdt to danske mænd for medvirken til et planlagt drabsforsøg i Værløse i juli. De anholdte er sigtet for at klargøre en skarpladt pistol til en 15-årig svensk dreng, som blev rekrutteret til at begå et bestilt drab.