Spring til hovedindhold

Forslag

NSK har anholdt tre personer for planlagt drabsforsøg

NSK anholdt i går tre personer for et nyt tilfælde af forsøg på drab på bestilling. En 15-årig svensk dreng er i dag blevet varetægtsfængslet for drabsforsøg på et ukendt mål i Danmark, mens en 27-årig mand med syrisk statsborgerskab og en 28-årig dansk mand har fået deres anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.

I samarbejde med Nordsjællands Politi anholdt NSK i går en 15-årig svensk dreng i en lejlighed i Værløse, hvor man også fandt en skarpladt pistol og en elcykel. Det er NSK’s formodning, at den 15-årige er blevet bestilt til at udføre et drab på en person i Danmark. 

NSK har desuden anholdt to mænd for at have faciliteret drabsforsøget. Det drejer sig om en 27-årig herboende mand med syrisk statsborgerskab og en 28-årig dansk mand. De blev begge anholdt i Københavnsområdet og er ligeledes sigtet for drabsforsøg.

NSK har løbende advaret om dette fænomen ’Violence as a Service,’ hvor kriminelle rekrutterer andre til at udføre og facilitere personfarlig kriminalitet. Senest den 19. juni advarede NSK unge mod at lade sig rekruttere eller på anden måde facilitere denne form for kriminalitet.

”Vi mener, hvad vi sagde. Vi holder øje med, hvad der foregår, og vi har et massivt fokus på både at forhindre, at de her drabsforsøg bliver ført ud i livet og at komme efter gerningsmændene,” siger vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen. 

Retten i Lyngby besluttede i dag onsdag at varetægtsfængsle den 15-årige i 14 dage, mens den 27-årige og den 28-årige fik deres anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

26. marts 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Anholdelsesaktion i sag om opioid-indsmugling og drabsforsøg

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod organiseret handel med blandt andet opioider og har i dag gennemført en anholdelsesaktion. Seks personer fremstilles i grundlovsforhør.

25. marts 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

To idømt ni års fængsel for besiddelse af hårde stoffer

To mænd er idømt hver ni års fængsel i en sag om besiddelse og videreoverdragelse af 50 kg hash og 17 kg hård narkotika.

25. marts 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Bandemedlemmer anholdt for handel med 10kg kokain

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod organiseret handel med kokain og har i dag gennemført en anholdelsesaktion. Fire personer fremstilles i grundlovsforhør.