Spring til hovedindhold

Forslag

Politiaktion mod fire personer: To bandemedlemmer anholdt

NSK har tirsdag anholdt fire personer i Storkøbenhavn og på Vestsjælland for distribution og salg af store mængder hård narkotika. To af personerne er medlemmer af to forskellige bandegrupperinger.

NSK logo

Fire mænd i alderen 29 til 42 år er tirsdag blevet anholdt for at have distribueret og solgt store mængder hård narkotika. 

Tre af mændene, herunder en af de personer, der er medlem af en bandegruppering og er 42 år gammel, har været en del af samme kriminelle netværk.

Den 42-årige mand er sigtet for distribution og videresalg af flere kilo amfetamin og kokain. De to øvrige mænd på hhv. 37 og 40 år er sigtet for flere forhold om distribution og videresalg af hård narkotika, og det er NSK’s opfattelse, at de har hjulpet den 42-årige mand med at sælge narkotikaen.

Den sidste mand på 29 år, der tilhører en anden bandegruppering, er sigtet for at have videredistribueret og solgt 100 kilo hash i en tidligere narkotikasag i NSK. Her aktionerede NSK den 1. september 2023 og anholdt tre personer, der alle blev varetægtsfængslet. I denne forbindelse blev der desuden beslaglagt 100 kilo hash på en ejendom på Vestsjælland.

Vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen, siger:

”En grundig efterforskning er kulmineret med dagens anholdelser, hvor vi har fjernet fire personer fra organiserede kriminelle miljøer, herunder to personer som er medlemmer af to bandegrupperinger”.

I forbindelse med anholdelserne i dag har NSK ransaget på flere adresser, hvor der blandt andet blev beslaglagt store kontantbeløb samt dyre designerurer.

De fire anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag morgen i Holbæk Ret.
 
Anklagemyndigheden vil i forbindelse med grundlovsforhøret anmode om dørlukning, hvorfor NSK ikke har yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.
 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

26. september 2023

National enhed for Særlig Kriminalitet

31-årig skal ti år i fængsel for narkotika og våben

En 31-årig mand fra Østjylland får ti års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og for at arrangere indsmugling og videreoverdragelser af narkotika.

25. september 2023

National enhed for Særlig Kriminalitet

14 års fængsel for besiddelse af store mængder amfetamin samt kokain

Handel med store mængder narkotika er nu blevet straffet med en lang fængselsstraf.

22. september 2023

National enhed for Særlig Kriminalitet

10 års fængsel i stort narkotikakompleks

Optrevling af narkotikanetværk fører til endnu en lang fængselsstraf i sagskompleks.