Spring til hovedindhold

Forslag

Selskabssejer idømt tre års fængsel for hvidvask

En 40-årig mand er ved Retten i Randers idømt tre års fængsel for at have hvidvasket mindst 60 millioner kroner gennem tre af sine selskaber.

Politilogo på patruljebil

Foto: Niclas Jessen

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har ved Retten i Randers fået idømt en 40-årig mand fra Midtjylland tre års fængsel for at have hvidvasket ikke under 60-70 millioner kroner gennem bankkonti i sine selskaber. Overtrædelserne er sket løbende i perioden fra 1. december 2017 til 14. marts 2019. 

Retten fandt det bevist, at manden havde stillet sine selskabers konti til rådighed for personer, som derefter indbetalte penge, der stammede fra kriminalitet. For at sløre pengenes oprindelse blev pengene ført videre ud fra bankkontiene til forskellige modtagere, primært i udlandet. I forbindelse med opklaringen af sagen har politiet beslaglagt op imod tre millioner kroner. Det beløb har retten nu konfiskeret til statskassen.

Specialanklager hos NSK, Karen Moestrup Jensen, siger:

”Hvidvask er yderst alvorlig kriminalitet. Man kan ikke slippe afsted med at sige, at man blot har overladt sit Nem-ID til andre eller at man ikke har holdt øje med, hvad der foregik. Retten har ved afgørelsen vist, at det straffes hårdt, når man som her er med til at hvidvaske mange millioner kroner.” 

Den dømte blev endvidere frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i Danmark eller udlandet uden at hæfte personligt eller ubegrænset i fem år.

 

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

 

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) blev etableret den 1. januar 2022.
NSK har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet, og etableringen af den nye enhed betyder derfor, at opgaver fra en række tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden er forankret her. Det drejer sig om opgaver, der tidligere var forankret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, de to regionale efterforskningsfællesskaber i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, Grænsecenter Øresund og det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet. Derudover er store dele af de opgaver, der tidligere blev løst i Rigspolitiets Politiområde, overført til NSK, herunder opgaver forankret i National Kriminalteknisk Center og National Cyber Crime Center (NC3).

NSK har ca. 1000 medarbejdere og er opbygget som en politikreds.
 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

14. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

23-årig svindler udleveret fra Australien får straksdom

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod et organiseret kriminelt netværk af online-svindlere, der opererer fra udlandet. En 23-årig dansker har i dag tilstået en ledende og styrende rolle i svindel-setuppet, hvorefter retten har afsagt en straksdom.

14. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK anholder narkotikanetværk fra hovedstadsområdet

NSK har onsdag anholdt syv personer med relation til bandemiljøet, som er mistænkt for at være en del af et organiseret narkotikanetværk. De anholdte er sigtet for at have indsmuglet og videredistribueret cirka to ton hash til organiserede kriminelle.

12. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

To mænd tilstår handel med opioider og hård narkotika

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod et netværk bag handel med hård narkotika og opioider. To personer har i dag tilstået deres rolle.