Spring til hovedindhold

Forslag

To får fængselsstraf for forsøg på hvidvask via turistbusser

En 42-årig mand og en 65-årig kvinde er idømt hver to års fængsel for forsøg på hvidvask af over 12 millioner kroner ved at sende kontanter med turistbusser til Serbien.

NSK logo

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har ved Retten i Hillerød fået idømt en 42-årig mand og en 65-årig kvinde, begge fra Hillerød, hver to års fængsel for forsøg på hvidvask af særlig grov beskaffenhed.

 

De dømte har i en periode fra juli 2019 til februar 2022 i 30 tilfælde modtaget i alt 11.989.000 kroner og 51.750 euro i kontanter, som mod et gebyr er blevet sendt med turistbusser gennem Europa til Serbien, hvor de er overdraget til flere navngivne personer.

 

NSK kom på sporet af de dømte i forbindelse med efterforskningen af en anden sag, blandt andet i forbindelse med billeder af store kontantbeløb, der kunne knyttes til de dømte.

 

De dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

 

Specialanklager i NSK, Stig Paulsen, siger:

 

”Jeg er tilfreds med dommen. Når man hvidvasker penge, hjælper man gerningspersonerne til bagvedlæggende kriminalitet med at sløre pengenes oprindelse og gør det muligt at bruge dem i den legale økonomi. Det skal der efter anklagemyndighedens opfattelse slås hårdt ned på, og det var retten enig i.”

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt.

 

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

 

NSK understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

Der er cirka 1.100 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

17. august 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

12 års fængsel for våben og narkotika

En 25-årig mand er idømt 12 års fængsel i en større sag om besiddelse af våben og store mængder narkotika.

23. juli 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Formodet bagmand til indsmugling af over 10 ton hash udleveret fra Spanien

En 45-årig mand er efter fremstilling i grundlovsforhør på baggrund af mistanke om omfattende hash-smugling blevet varetægtsfængslet.

10. juli 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Hovedmand tilstår i kokainsag

En 45-årig mand, der er ledende medlem i Comanches MC, er idømt seks års fængsel efter at have tilstået sin rolle i sag om østjysk kokain-netværk.