Spring til hovedindhold

Forslag

To personer anholdt for distribution af narkotika i Nordjylland

NSK har med assistance fra Nordjyllands Politi torsdag været tilstede på flere adresser i Frederikshavn, og har i den forbindelse foretaget anholdelse af to mænd på 43 år og 67 år.

Anholdelserne blev foretaget efter en kortvarig efterforskning, som førte til adressen i Frederikshavn. Ved ransagninger blev der blandt andet fundet flere større mængder narkotika og en pistol.

 

De to mænd fremstilles begge i Retten i Hjørring fredag klokken 10 med begæring om varetægtsfængsling.

  

Ledende politiinspektør i NSK Michael Kjeldgaard siger:

 

”Jeg er meget tilfreds med gårsdagens anholdelser, hvor vi har anholdt personer, som vi mistænker for at stå bag distribution af store mængder narkotika. Det er vores opfattelse at flere af personerne har spillet en væsentlig rolle i et organiseret kriminelt netværk, der handler med narkotika i Danmark.”

 

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret. Politiet og Anklagemyndigheden har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen for nuværende.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

8. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Tidligere bankdirektør får fængselsdom

En 64-årig mand, der er tidligere direktør i Københavns Andelskasse, er idømt fire måneders betinget fængsel for brud på hvidvaskloven.

6. maj 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

28-årigt bandemedlem dømt i sag om våbenindsmugling under konflikt

Efter udeblivelse fra tidligere domsafsigelse er en 28-årig mand blevet udleveret til retsforfølgning i Danmark. Han er i dag blevet straffet for medvirken til våbenindsmugling under en bandekonflikt i en sag efterforsket af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

30. april 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK anholder østjyske opioid-bagmænd

NSK har onsdag anholdt et østjysk opioid-netværk. Blandt anholdelserne er de formodede bagmænd af netværket.