Spring til hovedindhold

Forslag

Ung nordjyde får seks års fængsel for kokainbesiddelse

En 20-årig mand fra Nordjylland er ved Retten i Aarhus idømt seks års ubetinget fængsel for at være i besiddelse af 3 kg kokain.

Manden blev fundet i besiddelse af 3 kg kokain, som han opbevarede i en rygsæk

National enhed for Særlig Kriminalitet har ved en tilståelsessag ved Retten i Aarhus fået idømt en 20-årig mand fra Nordjylland seks års ubetinget fængsel for besiddelse af 3 kg kokain. 

Politiet havde 21. august 2022 observeret den 20-årige og flere andre på en parkeringsplads ved et supermarked i Nørresundby. Politiet fulgte efter mandens bil og standsede ham vest for Aarhus. Her fandt politiet den nu dømte i besiddelse af 3 kg kokain, som han opbevarede i en rygsæk.

Anklager ved NSK, Jhin Lee, siger:
”Jeg er tilfreds med at retten har idømt en lang fængselsstraf for narkotikabesiddelse. Det sender et signal om at narkokriminalitet tages meget alvorligt af myndighederne.”
 

FAKTA OM NSK

NSK blev etableret den 1. januar 2022. NSK har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet, og etableringen af den nye enhed betyder derfor, at opgaver fra en række tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden er forankret her. Det drejer sig om opgaver, der tidligere var forankret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, de to regionale efterforskningsfællesskaber i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, Grænsecenter Øresund og det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet. 

Derudover er store dele af de opgaver, der tidligere blev løst i Rigspolitiets Politiområde, overført til NSK, herunder opgaver forankret i National Kriminalteknisk Center og National Cyber Crime Center (NC3). 

NSK har ca. 1000 medarbejdere og er opbygget som en politikreds.

 

 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

10. december 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Direktør i leasingselskab tilstår omfattende økonomisk kriminalitet

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en kompleks sag om en række forskellige forhold om økonomisk kriminalitet, herunder afgifts- og momsunddragelse i forbindelse med leasingvirksomhed og handel med biler. En tidligere direktør er nu dømt efter tilståelse i retten.

9. december 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

82-årig gemte millioner for skattevæsnet

En 82-årig vestjyde er dømt for skyldnersvig ved at gemme ni millioner kroner for skattevæsnet på konti i udenlandske banker.

5. december 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Ni mænd dømt i sag om drabsforsøg under konflikt

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om blandt andet drabsforsøg, våbenbesiddelse og forsøg på grov vold eller mishandling begået under en konflikt mellem to bander. Ni mænd er i dag blevet dømt i sagen.