Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

4. september 2024 09:19

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 2. september til den 4. september 2024

Biltyv på spil, mand anholdt igen og flere episoder af narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Biltyv på spil i Brønderslev

Mandag morgen, da en borger skulle køre på arbejde, opdagede han, at nogen havde brudt ind i hans bil.

 

Bilen var parkeret på en parkeringsplads på Thorvaldsensvej syd for Brønderslev, da tyven brød ind ved at knuse førerdørens rude.

 

Det lykkedes kun tyven at stjæle instrumentbrættet.

 

Har du set noget? Kontakt politiet på 114.

 

Råd til at undgå indbrud i din bil:

  1. Luk og lås bilen
  2. Fjern synlige ejendele
  3. Efterlad ikke dine nøgler
  4. Tænk over, hvor du parkerer
  5. Installér en startspærre
  6. Overvej evt. en bilalarm eller ratlås
  7. Overvej låsebolte.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

  

Mand anholdt for anden dag i træk

Politiet blev kaldt til Møllegade i Aalborg mandag formiddag, idet en mand var råbende og truende over for forbipasserende.

 

Manden blev bedt om at forlade området, idet han skabte en meget dårlig stemning. Det ville manden ikke, hvorfor han blev anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Derefter tilbragte han fem timer i detentionen.

 

Søndag fandt en lignende episode sted med samme mand.

 

 

Narkokørsel på knallert

Tirsdag aften kom en mand kørende på sin knallert ad Mylius Erichsens Vej i Aalborg SØ, da politiet standsede ham.

 

Manden virkede påvirket, så derfor valgte politiet at foretage en narkotest på manden. Testen gav udslag; manden var påvirket af hash og havde derfor kørt narkokørsel.

 

Det blev han sigtet for, hvorefter han blev anholdt for at få taget en blodrøve, der skal dokumentere påvirkningen.

 

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:

  • Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
  • Du får en bøde
  • Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
  • Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

 

 

Endnu en narkobilist

Natten til onsdag kørte en anden mand også narkokørsel. Denne gang var det dog i bil.

 

Han var ikke kun påvirket af hash, som den anden mand, men også amfetamin og methamfetamin.

 

Manden blev stoppet af politiet, da han kom kørende ad Jernbanegade i Brovst. Han blev sigtet for narkokørsel og anholdt.

 

  

Følg Nordjyllands Politi på:

 

X @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

  

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

23. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 23. april 2025

Påskelam stjålet, flere tilfælde af narkokørsel, narkosalg, spirituskørsel, indbrud, tissebøde og afpresning. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

16. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 9. april til den 16. april 2025

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud i sommerhuse, bankbudssag, røveri og flere problemer på natklub. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

9. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 7. april til den 9. april 2025

Indbrud, spiritus- og narkokørsel og kontaktbedragere anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.