Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

5. juni 2024 12:03

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 3. juni til den 5. juni 2024

Høj musik til gene, indbrud, dobbelt kontaktbedrageri, narkokørsel og narkosælger anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Høj musik til gene

Natten til mandag modtog vagtcentralen et opkald fra en borger, der var generet af høj musik fra en af sine naboer. Fra naboen blev der spillet høj livemusik, og der larmede meget. Anmelderen turde ikke selv tage kontakt for at få musikken slukket.

 

Politiet rykkede ud og fik dæmpet festen.

 

Episoden fandt sted på Signalvej i Aalborg.

 

 

Indbrud i nybygget hus

I løbet af weekenden var der indbrud i et hus på Sønderskovvej i Hals, som var under opførelse. Det blev opdaget mandag morgen.

 

Tyvene skruede en dør op, stjal Troldtekt plader og to paller med fliser, inden de forlod stedet igen.

 

Da politiet rykkede ud, sikrede de DNA-aftørring fra et håndtag.

 

Har du set noget? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

 

Butikstyv anholdt

Mandag eftermiddag blev en mand anholdt efter, at han forsøgte at stjæle 28 pakker elektrisk tandbørstehoveder fra en elektronikbutik på Bispetorv i Hjørring.

 

En medarbejder opdagede dog manden, inden han passerede kasselinjen, hvorefter medarbejderen alarmerede politiet.

 

Politiet rykkede ud, sigtede manden for butikstyveri og anholdte ham.

 

 

Mand sigtet for fem forhold

Mandag aften sigtede politiet en mand for fem forskellige forhold. Manden kom kørende ad Nordjyske Motorvej i nordlig retning ud for Hobro, da politiet standsede ham.

 

Manden virkede påvirket, og derfor valgte politiet at foretage en narkotest på ham. Testen gav udslag; han var påvirket af euforiserende stoffer. Derudover havde han ikke noget kørekort og ingen forsikring, bilen var ikke registreret, og han var også i besiddelse af narkotika.

 

Han blev anholdt, hvorefter han fik taget en blodprøve, der skal dokumentere påvirkningen.

 

 

Narkosælger anholdt efter narkokørsel

Natten til tirsdag blev en anden mand også sigtet for at køre narkokørsel. Denne gang blev manden standset af politiet på en parkeringsplads ved Trafikcenter Sæby Syd. Manden testede positiv for at være påvirket af narkotika.

 

Politiet valgte at ransage hans bil, og de fandt 0,51 hash, 5,54 gram kokain, 20 stk. Tramadol, 29 stk. Ritalin, 3 stk. Oxycontin, 25 Oxydolor, 34 Bensedin, en vægt, en kniv, en peberspray og forskellige redskaber til at sælge narkotika. Derfor blev han også sigtet for salg af euforiserende stoffer.

 

 

Dobbelt kontaktbedrageri i Hjallerup

To ældre kvinder blev udsat for kontaktbedragerier i Hjallerup tirsdag aften. I begge tilfælde ringede en mand til kvinderne og fortalte, at deres kort var blevet misbrugt, og at en medarbejder fra deres bank ville komme og hente deres dankort.

 

Kort efter bankede det på hos kvinderne – der bor på Møllevangen og Søndergade – og udenfor stod en mand. Begge kvinder udleverede dankortet til manden, hvorefter han forlod stedet igen.

 

I det ene tilfælde blev der hævet et større kontantbeløb fra en hæveautomat i byen.

 

Beskyt dig mod kontaktbedrageri:

  • Vær opmærksom og lav faste aftaler.
  • Luk kun nogen ind du kender eller har en fast aftale med.
  • Kender du dine naboer, kan I hjælpe med at holde øje og passe på hinanden.
  • Hav ikke for mange kontanter i hjemmet og hav ikke din pung liggende fremme.

Klik her for at få flere tips.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

@NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

16. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapport 13. - 15. maj 2025

Indbrud, tyveri, spritkørsel, m.m. Læs uddrag af politikredsens rapporter den 13. – 15. maj 2025.

13. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 30. april til den 13. maj 2025

Flere tilfælde af spirituskørsel og droneproblemer. Elknallerter stjålet og forsøg på svindel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

30. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 28. april til den 30. april 2025

Undersøgelser afsluttet, spritbilist i drive-in, narkobilist i stjålet bil, tørstig butikstyv opdaget, og fuld kvinde anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.