Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

11. marts 2024 16:44

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 8. marts til den 11. marts 2024

Tordenskjoldsøvelse på onsdag, højrystende mand anholdt, narkokørsel og indbrud. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Stor beredskabsøvelse kan forstyrre trafik

Onsdag eftermiddag og aften, den 13. marts 2024, afholder beredskaberne en større øvelse, en såkaldt Tordenskjoldsøvelse. Den foregår på og omkring Kåthedevej ved Mariager.

 

Se mere her.

 

 

Højrystende mand anholdt

Vagtcentralen modtog fredag formiddag flere opkald fra ansatte på apoteker i Aalborg, der havde problemer med en aggressiv mand.

 

Manden havde først skabt sig og havde kastet med ting rundt omkring på et apotek. Derefter var han gået videre til et andet, hvor han var højrøstet og højtråbende. Den ansatte vurderede, at manden var påvirket af enten stoffer eller alkohol.

 

Politiet rykkede ud til apoteket og anholdte manden. Han tilbragte derefter nogle timer i detentionen.

 

 

Narkobilist anholdt

Fredag aften anholdte og sigtede politiet en mand for at køre narkokørsel. Manden kørte ad Randersvej ud for Hadsund, da politiet standsede ham.

 

Det viste sig, at manden ikke havde kørekort, og at han var påvirket af cannabis. Det kunne en narkotest påvise.

 

  

Mand på el-løbehjul forsøgte at slippe væk fra politiet 

Kort efter midnat natten til lørdag kørte en mand på el-løbehjul ad Bispensgade i Aalborg. Han havde ikke hjelm på, og han kørte med over 40 km/t. En patrulje forsøgte at standse manden, men manden ville ikke standse. Han forsøgte at køre fra politiet, men på Vesterbro ud for Tyren væltede han og løb videre til fods.

 

Det lykkedes politiet at indhente manden. Under en visitation blev han fundet i besiddelse af 1,92 gram kokain og 11 Tramadol-piller.

 

Politiet sigtede ham for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

 

 

Indbrud i Veddum

Et pengeskab, kontanter, guldsmykker, ædelsten, el-værktøj, bil- og husnøgler samt flere designerlamper. Det var blandt andet, hvad der blev stjålet under et indbrud på Hyltvej i Veddum.

 

Tyvene kom ind ved at knuse en rude i en terrassedør. Derefter stjal de de forskellige tyvekoster, inden de flygtede gennem hoveddøren.

 

Indbruddet fandt sted henover weekenden.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

 

Indbrud i computerbutik

Natten til mandag fandt endnu et indbrud sted. Denne gang i en computerbutik i Nørregade i Hirtshals.

 

Tyvene knuste ruden i entredøren med en sten, hvilket gjorde, at de kunne åbne den og gå ind.

 

De stjal tre computere, fem telefoner og to iPads, inden de forlod stedet igen.

 

Politiet har sikret en sten og en skruetrækker, der vil blive brugt i efterforskningen.

 

Har du set noget? Kontakt politiet på 114.

  

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

X @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

16. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapport 13. - 15. maj 2025

Indbrud, tyveri, spritkørsel, m.m. Læs uddrag af politikredsens rapporter den 13. – 15. maj 2025.

13. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 30. april til den 13. maj 2025

Flere tilfælde af spirituskørsel og droneproblemer. Elknallerter stjålet og forsøg på svindel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

30. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 28. april til den 30. april 2025

Undersøgelser afsluttet, spritbilist i drive-in, narkobilist i stjålet bil, tørstig butikstyv opdaget, og fuld kvinde anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.