Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

12. april 2024 12:32

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 10. april til den 12. april 2024

To mænd anholdt for indbrud, cykeltyve taget på fersk gerning, indbrudstyve brød ind for anden gang, sprit- og narkokørsel samt endnu et tricktyveri hos en ældre kvinde. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

To mænd anholdt for indbrud

Nordjyllands Politi skred i nat, den 12. april 2024, til anholdelse af to mænd, som politiet mistænker for at stå bag flere tilfælde af indbrudskriminalitet begået forskellige steder i politikredsen i løbet af de sidste måneder.

 

Læs mere her.

 

 

Cykeltyve taget på fersk gerning

Onsdag morgen ringede en borger til politiet. Borgeren havde lagt mærke til, at der stod stjålne cykler i et skur i en baggård i Absalonsgade i Aalborg, og at der over natten var kommet flere cykler til.

 

Politiet rykkede ud til stedet, og det viste sig, at der i alt stod 13 opbrudte cykler og to løbehjul i skuret.

 

I mens politiet var til stede, ankom to personer med endnu en opbrudt cykel. Cyklen var opbrudt på helt samme måde som de andre i skuret, hvorfor de to personer blev sigtet for at stjæle cyklerne.

 

 

Indbrudstyve brød ind for anden gang

Natten til onsdag var indbrudstyve på besøg i et hus på Ørsøvej i Ørsø ved Dronninglund for anden gang.

 

Sidste gang tyvene brød ind i huset, stjal de en nøgle, som de havde i sinde at bruge denne gang. Nøglen var til et aflåst våbenskab, men det var ikke våbnene, de ville stjæle. Målet var i stedet guld smykker og sølvtøj.

 

De kom ind i huset ved at knuse en rude i en bryggersdør, hvorefter de kunne række en arm ind, låse døren op og åbne den. Samme dør blev også benyttet som udgang.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

 

Snu medarbejder ringede til politiet

En medarbejder på en tank i Hasseris bymidte ringede til politiet onsdag eftermiddag, idet en kunde havde vækket en bekymring hos hende.

 

Kunden – en ældre herre – skulle købe en vask til sin bil. Da medarbejderen betjente ham, lagde hun med det samme mærke til, at han lugtede kraftigt af spiritus.

 

Politiet rykkede med det samme ud og stoppede manden, der var nået til Hasserisvej i krydset med Jens Kalstrups Vej.

 

Politiet bemærkede også, at han lugtede af spiritus, og derfor fik han foretaget en udåndingstest. Den kunne han dog ikke gennemføre, hvorfor han blev sigtet og anholdt for at køre spirituskørsel.

 

Han blev efterfølgende kørt til Aalborg Universitetshospital for at få taget en blodprøve, som skulle bevise alkoholpåvirkningen.

 

Ansat på restaurant, bar mv.? Så har du pligt til at forsøge at stoppe gæster i at køre spritkørsel.

Hvis det ikke lykkes dig eller andre tilstedeværende at forhindre, at en gæst fx tager sin bil eller knallert med for meget alkohol i blodet, kan du kontakte politiet:

  • Ring til politiet på 114
  • Bed dem om at komme og hjælpe dig
  • Hvis politiet ikke når at komme, inden personen er kørt, så fortæl hvor personen er kørt fra og i hvilken retning

Så kan politiet køre ud og forsøge at stoppe vedkommende.

 

Klik her og læs mere.

 

 

Narkokørsel i Frederikshavn

På trods af at en mand var påvirket af narkotika, kørte han bil onsdag aften. Da han kom kørende ad Søndergade i Frederikshavn, stoppede politiet.

 

Han virkede påvirket, hvorfor politiet lavede en narkotest på ham. Den gav udslag – han var påvirket af amfetamin. Det viste sig derudover, at man heller ikke havde en kørekort. Det var tidligere blevet frataget.

 

Politiet sigtede og anholdte manden for at køre narkokørsel.

 

 

Beruser anholdt

Politiet anholdte torsdag formiddag en mand, der lå og sov i vindfanget i et supermarked på Vesterbro på Aalborg. Manden var svært beruset og havde problemer med at tage vare på sig selv. Ved siden af ham stod, der er en halv flaske vodka.

 

Da manden ikke kunne hverken stå eller gå, valgte poltiet at anholde ham, så han kunne sove rusen ud i detentionen. Han blev løsladt igen ud på eftermiddagen.

 

 

Endnu et tricktyveri hos ældre kvinde

Torsdag formiddag ringede telefonen hos en ældre kvinde på 93 år i Løgstør. Manden i røret fortalte, at han var kvindens bank, og at der var blevet trukket et højere beløb fra hendes bankkonto. Dette ville banken udbedre ved, at en medarbejder fra banken ville komme og hente kvindens betalingskort.

 

Ikke længe efter ringede det på, og kvinden udleverede sit kort til manden. Kort efter var der blevet hævet et større beløb fra forskellige butikker i Løgstør.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

@NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

29. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 26. april til den 29. april 2024

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud, musik til ulempe og butikstyv anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

26. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. april til den 26. april 2024

Flere tilfælde af narkokørsel, kontaktbedrageri mod ældre kvinde, butikstyv anholdt og 17-årig spritbilist. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.