Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

15. april 2024 09:51

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 12. april til den 15. april 2024

Tricktyveri mod ældre kvinde igen, flere tilfælde af narkokørsel, hærværk mod hjertestarter, indbrud og narkotika i Jomfru Ane Gade. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Endnu et tricktyveri mod ældre kvinde

Fredag aften modtog politiet endnu en anmeldelse vedrørende et tricktyveri hos en ældre kvinde – denne gang i Farsø.

 

En mand havde banket på kvindens dør og præsenteret sig som at være fra banken. Han fortalte, at der var blevet trukket et højt beløb på hendes betalingskort, og at han derfor skulle hente det. Kvinden udleverede betalingskortet og nogle kontanter til manden. Derefter forlod han stedet igen.

 

Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet:

  1. Vær opmærksom og lav faste aftaler.
  2. Luk kun nogen ind du kender eller har en fast aftale med.
  3. Kender du dine naboer, kan I hjælpe med at holde øje og passe på hinanden.
  4. Hav ikke for mange kontanter i hjemmet og hav ikke din pung liggende fremme.

Læs mere her.

 

 

Hærværk mod hjertestarter

Lørdag formiddag ringede en sikkerhedsvagt til politiet, idet en meget udadreagerende mand var i gang med at ødelægge en hjertestarter i et shopping center i Hjørring.

 

Politiet rykkede ud til stedet for at finde manden. Da de fandt ham, nægtede han at have ødelagt hjertestarteren, men da hele episoden var fanget på centerets videoovervågning, endte han dog med at erkende.

 

Politiet sigtede manden for hærværk.                                  

 

 

20-årig sigtet for narkokørsel

På trods af at en 20-årig ung mand havde røget hash, kørte han bil lørdag ved middagstid. Han kom kørende ad Præstbrovej ved Agersted, da politiet stansede ham.

 

Politiet testede, om han var påvirket af narkotika. Det var han, viste testen, hvorfor han blev sigtet og anholdt for at køre i narkotikapåvirket tilstand.

 

 

Tilråb førte til narkosigtelse

Da politiet patruljerede i Jomfru Ane Gade i Aalborg natten til søndag, råbte en mand skældsord af politiet. Manden blev derfor trukket til side, og politiet kunne se, at han manden havde hvide pulverrester ved det ene næsebor.

 

Han blev sigtet jf. lovgivningen om euforiserende stoffer og visiteret. På manden fandt politiet to poser med i alt 0,75 gram kokain. Poserne blev konfiskeret.

 

 

Kokainpåvirket bilist

Politiet sigtede og anholdte natten til søndag en bilist for at køre narkokørsel. En patrulje standsede bilisten – en mand – på Forbindelsesvejen i Nørresundby.

 

Han virkede påvirket, hvorfor politiet testede, om han var påvirket af euforiserende stoffer. Testen gav udslag; han var påvirket af kokain.

 

Manden nægtede selv at have taget kokain, men forklarede i stedet, at han dagen forinden havde været i et selskab, hvor der blev taget kokain.

 

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:

  • Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
  • Du får en bøde
  • Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
  • Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

 

Læs mere her.

 

 

Indbrud i Halvrimmen

En havetraktor, svejseredskaber, en vinkelsliber, en motorsav, en buskrydder og en ramme øl. Det var tyvekosterne, som en indbrudstyv rendte afsted med fra en garage på Sønder Øksevej i Halvrimmen.

 

Tyven brød ind i løbet af den forgangene uge, men ejerne opdagede først indbruddet søndag eftermiddag, hvorefter de ringede til politiet.

 

Indbrudstyven kom ind i garagen ved at knuse en rude i garagedøren, hvorefter døren kunne åbnes indefra med indervrideren. Tyven gennemrodede derefter garagen, inden vedkommende igen forlod garagen gennem døren.

 

Det lykkedes politiet at sikre to fingeraftryk, som vil blive brugt i efterforskningen.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

@NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

29. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 26. april til den 29. april 2024

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud, musik til ulempe og butikstyv anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

26. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. april til den 26. april 2024

Flere tilfælde af narkokørsel, kontaktbedrageri mod ældre kvinde, butikstyv anholdt og 17-årig spritbilist. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.