Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

17. april 2024 11:44

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 15. april til den 17. april 2024

Flere indbrud og episoder med narko- og spritkørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Indbrud i ishus på toppen af Danmark

Mandag formiddag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud.

 

Natten til mandag havde indbrudstyve brudt ind i et ishus i Skagen ved at bryde butikkens terrassedør op. Det gjorde de ved at knuse vinduet i døren, hvorefter de kunne stikke en arm ind og åbne døren med indervrideren.

 

Tyvene stjal nogle kontanter i blandede mønter og sedler, inden de forlod stedet igen.

 

Har du set noget? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

  

Narkokørsel i Hjallerup

En ung mand valgte at sætte sig foran rattet mandag efter på trods af, at han var påvirket af narkotika.

 

Manden kom kørende ad Hjallerupvej i Hjallerup, da politiet standsede ham. Han virkede påvirket, hvorfor han fik foretaget en narkotest. Testen gav udslag – han var påvirket af euforiserende stoffer.

 

Af den grund blev han anholdt og sigtet for at køre narkokørsel.

 

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:

  • Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
  • Du får en bøde
  • Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
  • Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.
  • Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

Læs mere her.

 

 

Sprit- og narkobilist anholdt

Natten til tirsdag anholdte politiet endnu en bilist. I dette tilfælde havde bilisten dog også drukket alkohol over den tilladte grænse.

 

Politiet stoppede bilisten på Forbindelsesvejen i Nørresundby og testede, om han var påvirket. Både alkometer- og narkotesten gav positive resultater – bare ikke for bilisten, der blev sigtet og anholdt for at køre spiritus- og narkokørsel.

 

Se promillegrænser og oftest stillede spørgsmål om spritkørsel her.

 

 

Indbrud i sommerhus

Tirsdag eftermiddag ringede en borger til politiet, idet hun havde opdaget, at der havde været indbrud i naboens sommerhus.

 

Tyvene var kommet ind i sommerhuset, der ligger på Kastanievej i Brøndum, ved at afliste et vindue ind til et soveværelse. Tyvene kunne derfra kravle ind og gennemrode huset. Dog efterlod tyvene fingeraftryk på den aflistede rude, som politiet nu har sikret til efterforskningen.

 

Indbrudstyvene stjal et fjernsyn fra huset, inden de forlod stedet igen.

 

Gode råd til sikring af dit sommerhus

  • Fjern dine værdier
  • Spær indkørslen med en bom eller kæde, så man ikke kan køre helt op til huset og fjerne store ting
  • Sæt dobbeltlåse på døren, så den bliver ekstra svær at bryde op
  • Træk gardinerne fra og lad skabene stå åbne. Lad tyven se, at der ikke er noget at komme efter
  • Luk og lås døre og vinduer – også selvom du blot er væk i kort tid
  • Brug udendørsbelysning med føler så lyset tænder, når nogen nærmer sig
  • Fjern alle ekstranøgler, du har gemt ved huset

 

Bil beslaglagt grundet vanvidskørsel

Tirsdag aften beslaglagde politiet en kvindes bil, fordi hun havde kørt spirituskørsel med en meget høj promille. Grundet den meget høje promille vurderede politiet nemlig, at der var tale om vanvidskørsel.

 

Kvinden blev forinden standset af politiet på Jernbanevej ud for Strandby efter, at vagtcentralen havde modtaget en anmeldelse om bilen.

 

Hun blev derudover anholdt og sigtet for spirituskørsel, hvilket hun erkendte.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

@NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

29. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 26. april til den 29. april 2024

Flere tilfælde af narkokørsel, indbrud, musik til ulempe og butikstyv anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

26. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. april til den 26. april 2024

Flere tilfælde af narkokørsel, kontaktbedrageri mod ældre kvinde, butikstyv anholdt og 17-årig spritbilist. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.