Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

17. oktober 2025 13:37

Uddrag af politirapporterne 14. - 16. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

Skødesløs kørsel i Gistrup

Om aftenen tirsdag den 14. oktober blev en person sigtet for spirituskørsel, da denne testede over det tilladte ved udåndingsprøve. Den sigtede havde endvidere mistet herredømmet over bilen og var forulykket, hvor der var sket betydelig materiel skade.

 

Forsøg på indbrud i skobutik

Et forsøg på indbrud fandt sted natten mellem tirsdag den 14. og onsdag 15. oktober i en skobutik i Nørresundby. En rude i butikken var smadret, men det er uvist, om tyven begav sig ind i butikken, da alarmen ikke var gået, og ingen koster manglede i butikken. DNA-prøver blev taget på stedet, og vidneudsagn blev sikret.

 

Såfremt du har været udsat for- eller har opdaget et indbrud, kan du blandt andet anmelde det pr. telefon; hvis gerningspersonen stadig er til stede eller lige er flygtet, bedes du kontakte politiet på 112 – og såfremt gerningspersonen ikke længere er til stede, ring 114. Politiet kan ligeledes kontaktes via e-mail eller ved personligt fremmøde på en politistation.

 

Indbrud i Nibe

Mellem mandag den 13. oktober og onsdag den 15. oktober blev et indbrud begået i Nibe. Et vindue var brudt op, og tyvene havde færdes i hele huset. Tyvene forlod gerningsstedet gennem en terrassedør, og adskilligt inventar og brugsvarer af større værdi blev stjålet. DNA-spor blev sikret på stedet.

 

Spirituskørsel i Aalborg Centrum

Føreren af en personbil blev sigtet for spirituskørsel onsdag aften. Den sigtede fik lavet en alkometertest, som påviste en promille højere end det tilladte. Der blev ligeledes fundet narkotika i bilen, hvilket også medførte en sigtelse for narkokørsel.

 

Den generelle promillegrænse i Danmark er på 0,5. Den 1. juli 2025 blev promillegrænsen dog sænket for nye billister, således den, de første tre år efter man har fået sit kørekort, er på 0,2. Der er derimod en nulgrænse for ulovlige stoffer i trafikken.

 

Du kan læse mere om spiritus- og narkokørsel på sikkertrafik.dk.

 

Uagtsom kørsel

I Aars blev en fører af en personbil onsdag aften sigtet for hastighedsovertrædelse, besiddelse af narkotika og narkokørsel. I forbindelse med sidstnævnte blev føreren først testet med narkometer og fik efterfølgende fortaget yderligere blodprøver.

 

Hærværk mod butik

Torsdag nat lød en anmeldelse om, at glasdøren ind til en butik i Aalborg Centrum var blevet ødelagt. Det formodes, at dette er blevet gjort med en brosten, som lå ude foran butikken. Butikschefen har efterfølgende oplyst, at der manglede en sum penge i kassen.

 

Indbrud i garage og bil

Torsdag nat skete der også et indbrud i en garage og en personbil i Terndrup. Bilen var ulåst, men garagen var låst, hvor så tyvene opnåede adgang ved at bryde låsen op. Tyvekosterne omfatter adskilligt værkstøj samt enkelte brugsgenstande fra bilen. Der var videoovervågning på stedet, og der blev ligeledes sikret DNA-spor.

 

Sammenstød i Hjørring

To biler stødte sammen onsdag middag, da en af billisterne ikke overholdte sin vigepligt og kørte frem for rødt. Ingen personer kom noget til i sammenstødet.

 

Såfremt man kører over for rødt lys i bil eller andre motorkøretøjer, straffes man med et klip i kørekortet, en bøde på 2.000 kroner og 500 kroner til Offerfonden.

 

Hærværk mod varebil

Mellem torsdag eftermiddag og fredag først på blev der begået hærværk mod en varebil holdende i det centrale Aalborg. Forruder, sideruder og alle forlygter var knuste, og kølerhjelmen var ligeledes blevet beskadiget. Varebilens ene nummerplade var også fjernet.

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

14. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Uddrag af politirapporterne 11. - 13. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

10. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag af politirapporterne fra den 7.-10. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

7. oktober 2025

Nordjyllands Politi

Uddrag af politirapporterne 4. – 6. oktober ​​

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale. ​