Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

21. juni 2024 13:40

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. juni til den 21. juni 2024

Efterlysning af mistænkt mand til vold, flere indbrud, tilfælde af narkokørsel, og mand hoppede ud af bil og stjal kvindes taske. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Efterlysning af mistænkt mand til vold

Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en voldssag, der skete den 12. juni 2024 i Storvorde. Her blev en buschauffør tildelt en skalle samt hårde skub af en ukendt gerningsmand. Siden har politiet arbejdet intenst med sagen for at pågribe den mistænkte. Desværre, indtil videre, uden resultat. Og derfor beder politikredsen nu om offentlighedens hjælp til at få fastlagt identiteten på den mistænkte person i sagen.

 

Oplysninger i sagen skal gives på telefon 114.

 

Læs mere her.

  

 

Indbrud i Kongerslev

Onsdag morgen da en mand låste sig ind i et hus på Gartnervænget i Kongerslev, mødte der ham et trist syn. Henover natten havde der nemlig været ubudne gæster på besøg.

 

Tyvene havde først forsøgt at bryde terrassedøren op med et koben, men da det mislykkedes, kom de i stedet ind ved at klatre ind gennem en ulåst vindue på badeværelset.

 

De gennemrodede hele huset, og stjal sølvtøj, en pung og et sæt nøgler til adressen.

 

Har du set noget? Kontakt politiet på 114.

 

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

  

 

Hoppede ud af bil: Stjal ældre kvindes taske

Onsdag eftermiddag ringede en 91-årig kvinde til politiet. Kvinden havde været ude og gå en tur, da en bil var stoppet op på siden af hende. Her løb en ung mand ud af bilen og stjal hendes taske, der lå forrest i hendes rollator. Inde i bilen sad to mænd og ventede.

 

I tasken var der nøgler, forskellige kort, en telefon og pengesedler.

 

Senere på dagen fandt en mand tasken i en vejkant. Tasken blev derfor leveret tilbage til den ældre kvinde.

 

Episoden fandt sted i Fortunaparken i Hobro.

 

 

Narkokørsel i Nibe

Selvom en mand var påvirket af narkotika, kørte han bil onsdag aften. Han kom kørende ad Aalborgvej i Nibe, da politiet standsede ham.

 

Politiet foretog en narkotest på manden, idet han virkede påvirket. Manden nægtede dog at have kørt med stoffer i blodet, men testen viste dog noget andet; den kom nemlig tilbage positiv – bare ikke for manden.

 

Han blev anholdt og sigtet for at køre narkokørsel, hvorefter han fik taget en blodprøve, der skulle dokumentere påvirkningen.

 

 

Indbrudstyve på spil i Ålbæk

På Apollonvej i Ålbæk brød indbrudstyve ind i et sommerhus mellem mandag den 10. og onsdag aften. Indbruddet blev opdaget onsdag aften, hvorefter ejeren ringede til politiet.

 

De kom ind ved at knuse et vindue i sommerhusets terrassedør, så den kunne åbnes indefra. Tyvene rodede huset igennem og stjal syv lamper. De forlod stedet igen via terrassedøren.

 

Gode råd til sikring af dit sommerhus:

  • Sørg for solide døre og vinduer samt gode låse
  • Luk og lås døre og vinduer, når huset er tomt
  • Fjern værdigenstande – også fra skuret
  • Hårde hvidevarer og brændeovne kan blive stjålet, når tyven har god tid. Du kan overveje at spærre indkørslen med en bom eller kæde, så det er svært at køre helt op til huset og fjerne store ting
  • Mærk og tag billeder af dine værdigenstande
  • Hvis naboerne er hjemme:
    • Brug udendørsbelysning med sensor
    • Aftal med naboerne, at I holder øje med hinandens huse

Læs mere her.

 

 

Borger opdagede narkobilist

Torsdag aften ringede en kvinde til politiet, fordi hun havde observeret en bil, der kørte meget slingrende og brugte begge vejbaner. Derfor kørte hun efter bilen. De kørte ad Jyllandsgade i Aars.

 

Politiet rykkede ud og stoppede bilisten – en 29-årig mand. Han virkede meget påvirket, hvilket en narkotest og bekræftede. Manden var nemlig påvirket af amfetamin.

 

Han blev sigtet for narkokørsel og anholdt, så han kunne få taget en blodprøve og ruse ud i detentionen.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

X @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

27. juni 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. juni til den 26. juni 2024

Politiet har øje på strandene, indbrud i lægeklinik, biltyv anholdt, narkokørsel og beruser anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

24. juni 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 21. juni til den 24. juni 2024

Taske revet ud af hænderne på ældre dame, spirituskørsel, tyveri, fuld kvinde i bus og sulten hjemløs stjal mad. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. juni 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. juni til den 19. juni 2024

Flere tilfælde af kørsel i narkopåvirket tilstand, indbrud i sommerhus og en særdeles hurtig knallert. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.