Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 29. august til den 2. september 2024
Beredskabsøvelse, ring søger ejer, indbrud, narko-, sprit- og vanvidskørsel, mand anholdt i Jomfru Ane Gade, kontaktbedrageri og groft hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.
Beredskaber holder øvelse på Thistedvej den 4. september
Nordjyllands Politi holder øvelse onsdag den 4. september sammen med Beredskabsstyrelsen og sundhedssektoren. Øvelsen foregår på Thistedvej ved Vust kl. 14-23, hvor der derfor vil være omkørsel.
Læs mere her.
Søndagens cykelløb er slut – en alvorlig tilskadekomst
Den sidste løbsdag i UCI Gran Fondo World Championship er søndag den 1. september 2024 blevet afviklet.
Desværre var der en del styrt i forbindelse med selve løbet – og en deltager kom i forbindelse med et styrt alvorligt til skade. Hans nærmeste pårørende er underrettet.
Politiets indsats med at sikre selve rammerne omkring løbet er dog helt overvejende forløbet planmæssigt.
Ejer af ring efterlyses
Nordjyllands Politi fik den 21. august 2024 indleveret en ring, som er fundet i 9210 Aalborg SØ. Det er ikke lykkedes at finde en ejer af ringen, hvori der er indgraveret ”Lene X-X-72”.
Læs mere her.
Ældre herre udsat for kontaktbedrageri
Torsdag formiddag ringede en medarbejder fra en bank til politiet, idet en hans kunder var blevet udsat for et kontaktbedrageri.
En mand havde ringet på hos kunden – en ældre herre – og havde forklaret, at han kom fra banken. Han forklarede, at han skulle hente den ældre herres dankort. Den ældre herre udleverede kortet til bedrageren, som efterfølgende hævede et større beløb fra en hæveautomat i Støvring.
Den ældre herre bor på Lyngbyvej i Store Brøndum ved Skørping, og bedrageriet fandt sted tirsdag i sidste uge.
Indbrud i kolonihave
En borger ringede til politiet torsdag eftermiddag, fordi hans kolonihavehus var blevet udsat for et indbrud af en langfingret tyv.
Tyven havde knust en rude i terrassedøren og var på den måde kommet ind i huset. Tyven færdedes kun i stuen og rodede ingenting igennem, men endte ”kun” med at stjæle en designerstol.
Indbruddet fandt sted i Fjordbyen i Aalborg.
Spiritus- og narkokørsel uden kørekort
Selvom en mand var påvirket, kørte han bil torsdag aften. Han kørte ad Hirtshalsmotorvejen omkring Hjørring Nord, da politiet standsede ham.
Det viste sig, at manden var påvirket af både narkotika og en alkoholpromille på 4,62. Derudover havde han heller ikke kørekort.
Politiet ransagede bilen og fandt en trækølle og 4,62 gram hash i bilen.
Han blev anholdt og sigtet for at køre narko- og spritkørsel, besiddelse af narkotika og kørsel uden kørekort.
Mand anholdt i Jomfru Ane Gade
Natten til fredag blev en mand anholdt i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Manden var upassende over for flere af Gadens gæster, hvorfor flere dørvagter forsøgte at bortvise ham. Det lykkedes dog ikke, og politiet blev tilkaldt.
Politiet vurderede, at manden ikke kunne tage vare på sig selv, idet han havde en slingrende gang, ikke kunne fortælle sit eget navn, eller hvor han skulle hen.
Manden blev anholdt og sov rusen ud i detentionen.
Drone stjålet
I Frederiksgade i Aalborg var der indbrud fredag aften i en lejlighed, hvor tyven brød ind gennem bagdøren.
Beboeren kunne konstatere, at tyven havde gennemrodet hele lejligheden og stjålet en drone og et større pengebeløb.
Har du set noget? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:
21-årig kvinde taget for vanvidskørsel
En 21-årig kvinde blev sigtet for at køre vanvidskørsel lørdag morgen, idet hun kørte 126 km/t i en 60 km/t zone.
Farten blev målt af politiet, og den unge kvinde erkendte at have kørt så hurtigt.
Hun fik frataget sit kørekort, og politiet beslaglagde bilen.
Kvindes biler smadret
Søndag morgen, da en kvinde skulle bruge sin bil, opdagede hun, at en ukendt person havde smadret både for- og bagruden i bilen. Bilen holdt parkeret på vejen foran kvindens hus.
Efterfølgende opdagede hun også, at personen havde smadret ruderne i hendes anden bil, der var parkeret i indkørslen.
Personen stjal intet fra bilerne. Der blev formegentligt brugt et baseballbat eller lignende.
Følg Nordjyllands Politi på:
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555