Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

30. august 2024 12:39

Beredskaber holder øvelse på Thistedvej den 4. september

Nordjyllands Politi holder øvelse onsdag den 4. september sammen med Beredskabsstyrelsen og sundhedssektoren. Øvelsen foregår på Thistedvej ved Vust kl. 14-23, hvor der derfor vil være omkørsel.

Kun med træning kan man holde sig skarp. Derfor lægger Nordjyllands Politi flere gange om året energi i at træne håndteringen af komplekse hændelser – ulykker, angreb og så videre – sammen med andre myndigheder.

 

En tilbagevendende samarbejdsøvelse, kaldet Tordenskjold, finder næste gang sted onsdag den 4. september 2024.

 

Øvelsen påvirker trafikken

Øvelsen foregår ved Vust, 9690 Fjerritslev. Mens øvelsen står på, vil Thistedvej blive spærret for trafik ved Vustholmvej fra vest og Vust Møllevej fra øst i tidsrummet cirka klokken 14.00 til 23.00 denne dag.

 

Der vil være omkørsel fra Thistedvej via netop Vustholmvej og Vust Møllevej.

 

Denne information er relevant for trafikanter, der bevæger sig mellem Thisted/Hanstholm og Fjerritslev.

 

Vigtigt formål – fiktiv hændelse

Politiets øvelsesansvarlige, politiassistent og indsatsleder Claus Dahl Olesen, håber, at trafikanterne vil bære over med myndighedernes forstyrrelser på Thistedvej. Øvelsen tjener nemlig flere vigtige formål, som kommer politikredsens borgere til gode:

 

”Formålet med øvelsen er at træne tværfaglig ledelse og koordinering mellem Beredskabsstyrelsen, sundhedssektoren og politiet på et større skadested og derudover træne myndighedernes personale i at samarbejde med hinanden om at redde liv og håndtere virkelighedens større ulykker og hændelser,” forklarer Claus Dahl Olesen.

 

” – Derfor håber vi selvfølgelig på, at folk i området vil være forstående. Vi gør, hvad vi kan for at minimere generne for trafikanterne, ikke mindst ved at varsle øvelsen og omkørslen her på forhånd.”

 

Øvelsen drejer sig blandt andet om et fiktivt færdselsuheld, som vil være ganske synligt – det samme vil politibiler, ambulancer med videre selvfølgelig også.

 

” – Men det er blot en øvelse, så man skal ikke være urolig,” forsikrer Claus Dahl Olesen.

 

 

Pressens kontakt:

 

Claus Dahl Olesen, politiassistent, Nordjyllands Politi, tlf. 4041 7754

David Thomsen, Beredskabsstyrelsen, tlf. 4019 2349

Anders Højen, Region Nordjylland, Den Præhospitale Virksomhed, tlf. 4028 5513

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

9. april 2026

Nordjyllands Politi

28-årig mand idømt 8 års fængsel i sag om blandt andet opioider

En 28-årig tiltalt mand blev den 8. april 2026 ved Retten i Aalborg i en tilståelsessag idømt fængsel i 8 år for videreoverdragelse og besiddelse med henblik på videreoverdragelse af betydelige mængder euforiserende stoffer, blandt andet i form af opioider.

8. april 2026

Nordjyllands Politi

Opholdsforbud i 14 dage mod erhvervslejemål

Nordjyllands Politi har i dag, den 8. april 2026, udstedt et opholdsforbud mod erhvervslejemålet beliggende i Bispensgade 32, stuen, 9000 Aalborg. Det sker som en direkte udløber af skudepisoden i det centrale Aalborg i går.

8. april 2026

Nordjyllands Politi

Mistænkt i skudsag anholdt

Den mistænkte, der i går blev efterlyst i offentligheden, fordi politiet satte ham i forbindelse med skudepisoden i Aalborg begået 7. april, er blevet anholdt.