Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

7. januar 2025 13:48

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 2. januar til den 7. januar 2025

Status på vejrsituationen, butikstyv med stoffer og kniv på sig, prøvekørsel endte galt, ung kvinde anholdt i Gaden, narkokørsel og TV til ulempe. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Status fra Den Lokale Beredskabsstab: Vejrsituationen i det nordjyske

Den Lokale Beredskabsstab (LBS) blev samlet i går morges på politistationen i Aalborg for at monitere og koordinere indsatsen i forbindelse med snevejret, og de kunne melde, at rimelig ro på i alle indsatte sektorer.

 

Læs mere om nyheden fra i går her.

 

  

Butikstyv med stoffer og kniv på sig

En 25-årig butikstyv blev taget på fersk gerning torsdag aften, da han forsøgte at stjæle en jakke fra en butik på Hobrovej i Aalborg.

 

Da han efterfølgende blev visiteret, blev der fundet 2 gram skunk, en foldekniv og en bilnøgle. På overvågningen kunne politiet se, at han var kørt til stedet på trods af, at han ikke havde kørekort.

 

Han blev sigtet for tyveriet og for besiddelse af narkotika.

 

 

Narkokørsel med kanonslag og kokain i bilen

Torsdag aften blev en mand anholdt og sigtet for narkokørsel, og en anden mand blev sigtet jf. lovgivning om euforiserende stoffer og fyrværkeriloven.

 

Forinden standsede politiet en bil i krydset mellem Nordre Ringgade og Ørsøgårdvej i Dronninglund. I bilen sad de to mænd, der er 21 og 25 år.

 

De to unge mænd havde en mistænkelig adfærd, hvorfor føreren af bilen fik taget en narkotest. Den gav udslag – han havde kørt med stoffer i blodet, og derfor blev han anholdt og sigtet.

 

Derefter visiterede politiet de to mænd og ransagede bilen. Passageren havde 8,82 gram kokain på sig, og der var en kanonslag i handskerummet, der også tilhørte passageren. Derfor blev han sigtet for de to forhold.

 

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:

  • Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
  • Du får en bøde
  • Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
  • Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

 

 

Prøvekørsel endte galt

Torsdag eftermiddag forløb en prøvekørsel af en bil ikke helt som planlagt. En mand skulle prøvekøre bilen på Blåkilde i Aalborg Øst, men i stedet for kun at prøvekøre bilen, stjal manden den og kørte fra stedet.

 

Bilforhandleren alarmerede hurtigt politiet, men det lykkedes første at finde frem til bilen og bilisten natten til fredag. Han blev stoppet på Motorvej E45 i sydgående retning ved afkørsel Svenstrup.

 

Manden blev sigtet for tyveriet, og bilen blev leveret tilbage til bilforhandleren.

 

 

Ung kvinde slog medarbejder og spyttede efter politiet i Gaden

En sjov aften i byen gik nok ikke helt som forventet for en 19-årig ung kvinde. Natten til søndag ringede en medarbejder fra Jomfru Ane Gade i Aalborg til politiet, fordi den unge kvinde var meget beruset og ikke kunne tage vare på sig selv. Derfor havde personalet hjulpet hende og fået aftalt, at hun skulle hentes, men kvinden blev ophidset og slog medarbejderen i hovedet.

 

Politiet rykkede ud til stedet, hvor de anholdte og sigtede kvinden jf. ordensbekendtgørelsen. Hun blev ilagt håndjern og ført væk fra gaden, men pludselig vendte hun hovedet til højre og spyttede efter en af betjentene. Hun ramte heldigvis ikke, men hun blev sigtet for forsøg på vold mod en polititjenestemand.

 

 

Larmende TV til ulempe

Klokken 01:39 modtog vagtcentralen en anmeldelse fra en borger, der var noget træt af en af sine naboer. Naboen spillede nemlig meget høj musik, så hun ikke kunne sove.

 

Hun havde forsøgt at banke på hos naboen, men ingen åbnede, og musikken spillede videre.

 

En patrulje kørte forbi lejligheden på Kielersvej i Aalborg for at bede naboen om at dæmpe sig. Det viste sig dog, at der ikke var tale om musik, men meget høj lyd fra et fjernsyn. Beboerne indvilgede dog i at skrue ned.

 

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

  

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

X @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

10. januar 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten fra den 7. januar til den 10. januar 2025

Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

2. januar 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 30. januar 2024 til den 02. januar 2025

Spritbilist kørte galt, store mængder fyrværkeri stjålet, mand sigtet jf. fyrværkeriloven, ung mand ramt af strømpistol, narko- og spritbilist forsøgte at flygte fra politiet, og indbrud på vinbar. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

30. december 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapport 27. - 30. december

Vold med døden til følge, flere (jule)indbrud og sprit, m.m. Læs uddrag af hændelser 27. – 30. december 2024.