Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

9. september 2019 07:18

Fra døgnrapporten: 77 km/t på knallert 30 uden kørekort og rutinetjek af personbil resulterer i konfiskering af stoffer på bopæl

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 6.-9. september 2019. Følg os på Twitter og Facebook.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Brønderslev – indbrud i kontor og værksted


Mellem torsdag den 5. september kl. 22:00 og fredag den 6. september kl. 05:30 blev et kontor med tilhørende værksted i Brønderslev udsat for indbrud. Der var ikke nogen opbrudsmærker ved bagdøren, som var indbrudstyvens indgangspunkt. Tyven har formodentligt haft den rette nøgle – ellers var bagdøren efterladt åben. Der var tydelige spor af færden både på kontoret og i værkstedet. Blandt de stjålne genstande var IT-udstyr.

 

Har du set mistænkelig færden i Brønderslev? Kontakt politiet på 114.

 

Frederikshavn – indbrud i værksted


Et værksted på Brønderslevvej i Frederikshavn blev udsat for indbrud mellem torsdag den 29. august og torsdag den 5. september. Indbrudstyven brød et vindue op til værkstedet, hvorfra han/hun fik adgang til resten af bygningen. Der var tydelige spor af færden i værkstedet. Blandt de stjålne genstande var værktøj som fx en rundsav, m.v. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem en dobbeltdør til værkstedet.

Har du set mistænkelig færden på Brønderslevvej i Frederikshavn? Kontakt politiet på 114.

 

Brovst – indbrud på landejendom


Fredag den 6. september kl. 07:00 blev en landejendom i nærheden af Brovst udsat for indbrud. Indbrudstyven brød en port op til et værksted på ejendommen, hvorved han/hun fik adgang til værkstedet og en forbundet bygning. Der var tydelig spor af færden i selve værkstedet. Blandt de stjålne genstande var en ATV uden registreringsnummer. Tyven forlod derefter gerningsstedet gennem en industriport.

Har du set mistænkelig færden i forbindelse med sagen? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i din virksomhed - erhvervsnabohjælp

Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området.

 

  • Start med at mødes og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder.
  • Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området.
  • Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden.
  • Inddrag alle medarbejdere i jeres virksomheder, så de er opmærksomme på usædvanlige hændelser og iagttagelser – også hos naboen.
  • Orienter medarbejderne om, hvordan de videregiver oplysninger om mistænkelig adfærd.
  • Understreg vigtigheden af jeres samarbejdet, og fortæl, hvorfor erhvervsnabohjælp har en gavnlig effekt.
  • Læs mere på: dkr.dk/.../erhvervsnabohjaelp/

Aalborg Syd – lommetyveri på tankstation


En mand i 70’erne blev fredag den 6. september kl. 13:30 udsat for lommetyveri. To mistænkelige personer gik ifølge forurettede rundt indenfor i butikken ved tankstationen uden at købe noget, mens den forurettede mand stod i kø ved kassen. Blandt de stjålne genstande var forurettedes pung, som indeholdte diverse kontokort. Forurettede fik dem omgående spærret, da han opdagede, at pungen var blevet stjålet.

Sådan undgår du selv lommetyveri

dkr.dk/tyveri/lomme-og-tasketyveri/

Bindslev – rutinetjek af personbil resulterer i konfiskering af stoffer på bopæl


Fredag den 6. september blev en personbil standset til et rutinetjek på Skagensvej i Bindslev. Føreren af bilen, en kvinde i 40’erne, så ud til at være påvirket af euforiserende stoffer. Hun talte meget, havde store pupiller og virkede urolig.

Ved en narkometertest blev det tydeligt, at hun var påvirket af amfetamin. Derudover blev det ved nærmere undersøgelse også tydeligt, at hun ikke havde et gældende kørekort. Ved ransagning af bilen blev der fundet en mindre mængde MDMA. Kvinden blev derfor sigtet og anholdt for kørsel uden gældende kørekort, kørsel under påvirkning af stoffer samt brud på loven om euforiserende stoffer.

Patruljen besluttede sig derudover for at ransage kvindens bopæl, da der var tydeligt potentiale for yderligere besiddelse af euforiserende stoffer. Ved ransagning af kvindes bopæl blev der fundet nogle gram amfetamin, et par hamp-planter, m.v.

Aalborg C – spritkørsel på knallert med passager


Søndag den 8. september blev en 16-årig dreng sigtet for spritkørsel på sin knallert 30 på Vesterbro i Aalborg C. Den 16-årige var påvirket af alkohol over den tilladte grænse på 0,5 promille. Derudover havde han en medpassager på sin knallert. Ingen af dem havde styrthjelme på, hvilket er lovpligtigt.

Læsø – 77 km/t på knallert 30 uden kørekort


En 42-årig mand blev lørdag den 7. september kl. 12:30 sigtet for at køre på en ulovlig knallert 30. Han blev målt til at køre 77 km/t – en tydelig overtrædelse af loven for lille knallert. Takket være den opmærksomhedsvækkende hastighed blev det også tydeligt, at han ikke havde gældende kørekort til lille knallert.

Et par af knallert 45 reglerne – Så du ikke kommer galt afsted

  • Du må køre stor knallert, når du er fyldt 18 år og har kørekort til enten stor knallert, bil eller motorcykel.
  • Du må højest køre 45 km/t.
  • Du skal bruge godkendt styrthjelm.
  • Du må ikke køre spritkørsel.
  • Du må ikke have passagerer med.
  • Læs mere om knallert 30 og 45 reglerne på: sikkertrafik.dk/.../regler-for-knallert

Følg os på Twitter og Facebook.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

17. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 15. april til den 17. april 2024

Flere indbrud og episoder med narko- og spritkørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

15. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 12. april til den 15. april 2024

Tricktyveri mod ældre kvinde igen, flere tilfælde af narkokørsel, hærværk mod hjertestarter, indbrud og narkotika i Jomfru Ane Gade. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

12. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 10. april til den 12. april 2024

To mænd anholdt for indbrud, cykeltyve taget på fersk gerning, indbrudstyve brød ind for anden gang, sprit- og narkokørsel samt endnu et tricktyveri hos en ældre kvinde. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.