Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

14. april 2021 13:59

Nordjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13.-14. april 2021

Tyv sigtet for at stjæle nummerplader i Aars. Anholdt bilist var påvirket af kokain, metadon og amfetamin. Læs dagens uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Døgnrapport

EFTERLYSNING – Vidner søges i sag om savnet mand: Har du været på Jerup Strand?


Nordjyllands Politi søger nu aktivt efter vidner i sagen om den savnede 43-årige mand, Kem Dan Jensen fra Jerup, der har været forsvundet siden torsdag i sidste uge.
Læs mere på politi.dk

 

Aars – stjålne nummerplader fundet i Videbæk, tyv sigtet


Et tidspunkt mellem søndag den 11. april om formiddagen og tirsdag den 13. april om eftermiddagen fandt et tyveri sted i Aars – en ukendt gerningsmand stjal her nummerpladerne fra en bil, hvorefter man kørte fra stedet.

Onsdag den 14. april kørte en patrulje dog forbi en parkeringsplads i Videbæk i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor en række personbiler holdt parkeret. Af rutinemæssige årsager slog betjentene diverse nummerplader opslag i patruljevognens IT-system. En af nummerpladerne gav her udslag – de var blevet meldt stjålne i forbindelse med tyveriet i Aars. Politiet henvendte sig derfor til ejeren af køretøjet, der boede i nærheden.

 

Beboeren, en 27-årig mand, blev sigtet for tyveriet af nummerpladerne. Adspurgt erkendte han forholdet.

 

Vestre Hassing – to personbiler kolliderede i færdselsuheld


Et færdselsuheld fandt sted på Aslundvej i nærheden af Vestre Hassing tirsdag den 13. april om eftermiddagen.

Part 1, en 43-årig bilist, kom kørende ad vejen, da han ville svinge til venstre ind af en ny vej. Samtidig kom part 2, en 54-årig bilist, kørende i modsatte retning. De to personbiler kolliderede midt på vejen, hvorefter man ringede 112.

Kort tid efter ankom både en ambulance og en beredskabspatrulje til stedet. De kunne dog heldigvis konstatere, at der ingen personskade var i forbindelse med uheldet. Begge køretøjer havde dog modtaget materielle skader som følge af uheldet.

Adspurgt forklarede part 1, at han havde fejlbedømt hastigheden på den anden bil, hvorfor han svingede ud foran part 2.

Politiet sigtede derfor part 1, den 43-årige bilist, for at have overtrådt af sin vigepligt.

 

Hvad kan tage din opmærksomhed, når du kører bil?

Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:

  • Du taler i telefon eller læser/skriver SMS
  • Du indstiller GPS eller radio
  • Du samler ting op fra gulv eller handskerum
  • Du spiser eller drikker
  • Du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer
  • Du har tankerne et helt andet sted eller er stresset

Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker. Risikoen for ulykker øges markant fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere!
Læs mere på sikkertrafik.dk

 

Hjørring – anholdt bilist var påvirket af kokain, metadon og amfetamin


Tirsdag den 13. april om formiddagen standsede politiet en bilist til kontrol på Parallelvej i Hjørring. Der var tale om en rutinemæssig kontrol – men det skulle desværre få konsekvenser for bilisten.

Da politiet henvendte sig til føreren, fik de nemlig hurtigt mistanke til, at han var påvirket. Betjentene forklarer grundlaget for deres mistanke således i rapporten: ”Han virkede unaturligt nervøs ved vores henvendelse og havde ufrivillig mund- og håndbevægelser, små pupiller og blanke øjne.”

Føreren af bilen, en 21-årig mand, blev derfor instrueret i at deltage i en narkometertest. Ikke overraskende gav testen udslag – føreren var tilsyneladende påvirket af kokain, metadon og amfetamin under kørslen.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale på skadestuen.

 

Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp

Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.

Læs mere på politi.dk

 

Aalborg – narkopåvirket bilist anholdt


Tirsdag den 13. april om aftenen førte to betjente fra Nordjyllands Politi patruljevogn ad Hadsundvej i Aalborg, da de lagde mærke til en personbil foran dem. Man besluttede sig her for at standse bilen til kontrol af rutinemæssige årsager.

Politiet fik dog hurtigt mistanke til, at føreren var påvirket – en kraftig lugt af hash emmede nemlig fra bilens kabine, da betjentene henvendte sig til føreren af bilen, en 20-årig mand. Politiet instruerede derfor føreren i at deltage i en narkometertest. En test, der gav udslag for, at føreren tilsyneladende var påvirket af både kokain og cannabis.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Betjentene hjalp derefter den sigtede ind på bagsædet af patruljevognen, hvorefter man kørte vedkommende til skadestuen. En blodprøve blev her udtaget som bevismateriale i sagen. 

 

Frederikshavn – indbrud i lagercontainer


Et indbrud fandt sted på et lager, der har adresse på Søhusene i Frederikshavn. I tidsrummet mellem mandag den 12. april kl. 16:00 og tirsdag den 13. april kl. 07:00 brød en ukendt gerningsmand en container op, hvorefter man stjal diverse genstande. Blandt de stjålne genstande var søm, skruer og andet tilbehør til byggeri. De stjålne genstande har ”Huscompagniet” indgraveret på remfolie.

 

Har du set mistænkelig færden på Søhusene i Frederikshavn? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. april til den 22. april 2024

To narkosælgere og to biltyve anholdt, flere indbrud og episoder med narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.