Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

27. maj 2021 16:21

Nordjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26.-27. maj 2021

Indbrud i kælderrum. Konstruktivt ændrede knallerter. Musik til ulempe. Læs dagens uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Døgnrapport

Hjørring – indbrud i kælderrum

Onsdag den 26. maj anmeldte en borger fra Hjørring at være udsat for indbrud, idet en ukendt gerningsperson havde stjålet værktøj og keramikskåle fra borgerens kælderrum mellem søndag den 23. og onsdag den 26. maj. Kælderrummet var ikke aflåst.

 

Uggerby – varmtvandsbeholder og varmepumpe stjålet

I Uggerby, 9800 Hjørring, var en borger udsat for indbrud på sin landejendom mellem fredag den 21. maj og onsdag den 26. maj. Terrassedøren var brudt op, formentlig med koben, og gerningspersonerne havde forladt huset via hoveddøren med drejelås – medbringende husets varmtvandsbeholder og varmepumpe af mærket Vaillant til en værdi af 88.000 kroner. Ledninger og kobberrør var klippet over.

 

Har du set noget mistænkeligt, der kan have relation til sagen? Så ring til politiet på tlf. 114.

 

Hobro – konstruktivt ændrede knallerter

En af politiets beredskabspatruljer fra Himmerland standsede onsdag den 26. maj to ulovlige knallerter. 
Den første sag fandt sted på Morbærvej, 9500 Hobro, kl. 16.10, hvor en ung mand blev sigtet for at køre på en lille knallert, der var konstruktivt ændret, så den kunne køre mere end 43 km/t. Da det var anden gang, samme fører blev sigtet for dette, blev knallerten beslaglagt med henblik på konfiskation.
Den anden sag fandt sted på Døstrupvej ved Hørby, 9500 Hobro, kl. 17.19, hvor en anden ung mand også førte en konstruktivt ændret knallert. Den unge mand risikerer nu en betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i medfør af færdselslovens § 129, stk. 1, nr. 6.

 

Aalborg – fodboldkamp med musik til ulempe

Onsdag den 26. maj kl. 23.19 anmelder en borger at være generet af høj musik på Søndergade i Aalborg. Anmelder har flere gange forsøgt at få de ansvarlige bag støjen til at skrue ned, men uden held. En af politiets patruljer blev sendt til adressen, hvor det viste sig, at en fodboldkamp havde bibragt en vældig god stemning. Patruljen bad beboerne skrue ned.

 

Husk at tænke på dine naboer, selv om du hygger dig med musik. De skal måske tidligt op. 

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

1. juli 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 27. juni til den 01. juli 2025

Narkokørsel, indbrud og musik til ulempe. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

27. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. til den 27. juni 2025

Indbrud, narkokørsel og svindel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

24. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporter 21. - 23. juni 2025

Indbrud, tyveri, sprit. Læs uddrag af politikredsens rapporter 21. – 23. juni 2025