Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

27. juni 2025 10:55

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. til den 27. juni 2025


Indbrud, narkokørsel og svindel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Frederikshavn: Kørsel i narkopåvirket tilstand

Onsdag aften blev en 23-årig bilist standset af en patrulje, da han kørte gennem Hjørring. Betjentene foretog en test på bilisten, der viste, at han var påvirket af narkotika. Bilisten blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand og taget med til blodprøveudtagning til brug i den videre sag.

 

 

Hobro: Kørselsforbud og narko

Lidt senere onsdag aften kunne en patrulje i Mariagerfjord også sigte en bilist for kørsel i narkopåvirket tilstand. Her var der tale om en 30-årig bilist, hvor testen gav udslag for kokain og cannabis. Bilisten havde desuden kørselsforbud.

 

 

Nordjylland: Falsk konkurrence

En anmelder kunne onsdag aften fortælle, at hun havde deltaget i en falsk konkurrence via Messenger. En veninde var blevet hacket og havde sendt en konkurrence med mulighed for at vinde et gavekort på 5.000 kroner til Elgiganten. Anmelderen havde udleveret telefonnummer og kode til MitID, hvorefter der var trukket 14.000 kroner fra hendes konto.

 

 

Aalborg: Fest til gene

Natten til torsdag var der ballade på Lemvigvej i Aalborg Øst, hvor unge mennesker festede i en spejderhytte. Meldingen lød på råb, skrig og høj musik. Patruljen standsede festen og instruerede de feststemte unge i at rydde op.

 

 

Aalborg: Studenter ville bade i Limfjorden

Lige over midnat natten til torsdag modtog vagtcentralen ved Nordjyllands Politi en melding fra en anmelder, som befandt sig ved havnen i Aalborg nær Jomfru Ane Parken. Her havde vedkommende flere gange forsøgt at forhindre studenter i at hoppe i Limfjorden. Nordjyllands Politi henstiller på det kraftigste til, at hverken studenter eller andre hopper i Limfjorden.

 

 

Nordjylland: Deling af fotos og afpresning

Onsdag aften kontaktede en anmelder politiet, efter at han var blevet afpresset for 7.000 euro. Dette skete, efter at han havde sendt billeder af seksuel karakter til en profil på Facebook, som efterfølgende truede med at offentliggøre dem. Anmelderen blev vejledt i at sikre beviser i sagen.

 

 

Hjørring: Tyveri gennem åbent vindue

Mellem klokken 20:00 og 23:00 onsdag aften har en tyv via et åbentstående vindue til soveværelset stjålet en lampe af mærket PH 3/2, et Omega Seamaster special-armbåndsur samt et sølvarmbånd med små hjerter. Tyveriet fandt sted på Falkevej i Hjørring.

 

Har du set mistænkelig færden i området? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.

 

 

Hobro: Indbrud i villa

Torsdag mellem 07:30 og 13:30 blev der begået indbrud i en villa på Ørnedalsvej i Hobro. En række designermøbler, herunder flere stole og lamper, samt en hundekurv blev stjålet. En rude i bagdøren var knust, og der var spor efter færden i hele huset.

 

 

Anmeld indbrud

Du kan anmelde et indbrud pr. telefon, på skrift via e-mail eller ved at møde personligt op på en politistation.
Ring 112, hvis gerningsmanden fortsat er til stede eller lige er flygtet.
Ring 114, hvis gerningsmanden ikke længere er til stede.
Kontakt evt. din lokale politistation. Find kontaktoplysninger på din nærmeste politistation.
 

 

Hobro: Tyveri fra personbil

Torsdag eftermiddag, mellem 14:30 og 15:40, blev venstre fordør brudt op på en personbil parkeret på Mariagervej i Skjellerup. Kontanter, en dametaske og en computer blev stjålet fra bilen.

 

 

Hjørring: For høj fart

Torsdag eftermiddag måtte en færdselsbetjent nedlægge påstand om betinget frakendelse af kørekortet for en 46-årig bilist, som blev målt til at køre 145 km/t på en strækning med tilladt hastighed på 80 km/t. Bilisten blev standset i Hjørring Kommune.

 

 

 

Følg Nordjyllands Politi på

 
X @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporter 21. - 23. juni 2025

Indbrud, tyveri, sprit. Læs uddrag af politikredsens rapporter 21. – 23. juni 2025

20. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 18. til den 20. juni 2025

Indbrud i kælderrum og værksteder, narkokørsel og ildebrande. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

18. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten fra onsdag den 13. juni til onsdag den 18. juni 2025

Flere indbrud, ballade på badebro og en brugsstjålet båd, der gik på grund. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.