Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

12. juni 2026 15:11

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 9.-12. juni

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

Hjørring: tyveri fra bil i carport

Natten til tirsdag den 9. juni blev der begået tyveri fra en personbil i en carport i 9800 Hjørring. Da bilens ejer kom ud til bilen tirsdag morgen, stod førerdøren på klem, og flere ting lå spredt ud på bagsædet og på jorden ved siden af bilen. En bærbar pc var stjålet fra bilen.

  

Hjallerup: Pung stjålet fra lomme

Tirsdag den 9. juni anmeldte en ældre mand til Nordjyllands Politi, at han lørdag under Hjallerup Marked havde fået stjålet sin pung fra sin jakkelomme. I pungen var foruden kontanter også mandens id og betalingskort. 

 

Aalborg Øst: indbrud i villa

Mellem lørdag den 6. og tirsdag den 9. juni blev der begået indbrud i en ældre mands hus i Aalborg Øst. Et stuevindue var brudt op, og der sås tegn på gerningspersonens færden i hele huset. Der var bl.a. stjålet smykker. Terrassedøren var brugt som flugtvej. 

 

Brønderslev: Garage og bil brændte ned

Tirsdag den 9. juni ved aftentid var der en brand på en ejendom i 9740 Jerslev J. Branden var opstået efter brug af ukrudtsbrænder. Der var gået ild i en garage, hvori der stod en elbil. Begge dele udbrændte, og der opstod lettere røg- og sodskader på stuehuset. 

 

Fjerritslev: Cykelholder stjålet fra bil

Onsdag den 10. juni ved 01-tiden blev der afmonteret og stjålet en Thule cykelholder til to elcykler fra en bil i Thorupstrand. 

 

Aalborg Øst: hund i varm bil?

Onsdag den 10. juni omkring middagstid ringede en bekymret borger til Nordjyllands Politis servicecenter og anmeldte, at der på en adresse i Aalborg Øst sad en hund efterladt i en bil. Hunden så ud til at have det varmt. Servicecenteret ringede bilens ejer op, som oplyste, at bilen var kølig, og at hunden blot havde siddet der alene 3 minutter. 

 

Hjørring: musik til ulempe

Torsdag den 11. juni ved midnatstid ringede en kvinde fra Hjørring til Nordjyllands Politi og anmeldte, at der var fest hos naboen, og at der blev spillet meget høj musik.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på

 
Facebook
@NjylPoliti

Instagram
@Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner

 

Du kan også abonnere på politiets aktuelle operative meldinger til medier og borgere på kommunikationskanalen POLITI UPDATE. Tilmeld dig på https://politiupdate.dk

 

 

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

8. juni 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 5.-8. juni

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

5. juni 2026

Nordjyllands Politi

Uddrag fra politirapporterne 3. - 5. juni

Nordjyllands Politi udgiver på udvalgte hverdage uddrag fra politikredsens rapport-materiale.

2. juni 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 29. maj - 02. juni

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.